Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORSIRINGSMATERIALET
Disse bedrøvelige forhold har senere ændret sig i retning af det gode. De gentagende gange forud berørte ihærdige bestræbelser for at føre typografien ind paa andre baner er til dels kronede med held. Der kan findes virkeligt godt ma< teriale at arbejde med, og den faglige opfattelse af typogra« fiens maal og midler er gennemgaaende bedre end for en snes aar siden. De dekorative elementer er baade enklere og mere i overensstemmelse med trykskrifternes karakter end forhen og de ubehjælpsomme og tidsødende afvigelser fra den rette linie rettelig henvist til andre grafiske virksom* heder, hvis teknik ikke er bunden til bestemte ydre former.
FORSIRINGSMATERIALET RMsiRcA Det moderne typografiske forsirings* materiale bestaar af fuldstændig fladt opfattede figurale elementer. Plastisk virkende forsiringstyper, det vil sige: ornamentale former, der ved en tegnet, mere eb ler mindre kraftig skyggelægning om de enkelte figurers kon* tur og kærne tilsigter hos beskueren at fremkalde det indtryk, at visse dele af ornamentet træder frem fra fladen, findes og« saa mellem det typografiske ornamenteringsmateriale. Disse sidste former hører imidlertid, ligesom arkitekturformerne, til det nu forladte syn paa den typografiske ornamenterings be* tydning og er derfor ikke mere i almindelig brug.
I de godt tre hundrede aar, der er forløbne siden de be*
vægelige ornamenter ophøjedes til et selvstændigt led i ty« pografien, har hovedbestanddelen af fagets figurale elementer hørt til samme gruppe som tekstilindustriens forsiringsformer. I begge fag er forsiringsformerne enten geometriske, det vil sige: de bestaar af kombinationer af figurer, der hører ind under geometrien, eller vegetabilske, naar figurerne er stili# serede former fra planteriget. Animalske elementer, byggede over motiver fra dyrelivet, var i tidligere ornamenteringspes rioder ret almindelige og findes endnu af og til saavel i typo* grafiens som tekstilindustriens forsiringsformer, i typografien navnlig i større listeindfatninger, men disse figurers anven* delse i omramningerne regnes ikke mere for formaalstjenlige ornamentale motiver.