Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ORNAMENTERINGENS UDVIKLING 375 omsider berettigelsen af den ringeagt, der af fremmede aaben* lyst blev baaret til skue overfor den tyske kunstindustris bib lige, men slette arbejder, og diskuterede ivrigt, hvilke veje der burde slaas ind paa for atter at hæve den tabte anseelse. Opflammet af disse sagligt indgaaende undersøgelser gjorde ogsaa de typografiske fagblade sig til talsmænd for forlan* gendet om tilførelse af ny og ædlere former i det typografiske grundmateriale, men ved grundmateriale tænktes der desvær* re mindre paa hovedsagen, typeformernes stærkt tiltrængte forædling, end paa bitingen, de bevægelige ornamenter. Da de typografiske æstetikere ikke engang var klare over, i hvil* ken retning foryngelsen af forsiringsformerne burde gaa, blev det som forhen skriftstøberne, der kom til at bestemme, hvad det var, faget havde behov. Et par større skriftstøberes ind« ledende forsøg med fa^adeformer i en anden stil end den tidligere til tempelbyggeri benyttede, gav glimrende pekuni* ært udbytte, og snart efter tog alle andre skriftstøbere affære med »stilfulde ornamenter«. I løbet af kort tid oversvømme« des faget af en flom af saa godt som alle eksisterende kunst« former i typografisk tillæmpning, og faget kan tilmed ikke i tidligere tider opvise en saa uhyre mængde forsirede skrifter som netop i ornamenteriets glansperiode. Ornamenttegnerne, der vel nærmest var pænere bygningshaandværkere, kastede sig først over de i arkitekturen forekommende dekorative elementer, og da der ikke var mere at hente dér, maatte an» dre kunstarter holde for. Støbeteknikken, som netop paa den tid svang sig op til en uanet højde, bidrog meget til motiver* nes mangfoldighed, idet typefladernes slibning, der tidligere modsatte sig indførelsen af løbende ornamenter, omgivne af sort bund, ved kompletmaskinernes fremkomst overflødig* gjordes. I faget selv var forudsætningerne for det ny materi* åles nogenlunde fornuftige brug kun sjælden til stede; acci= denssætterne søgte ingen anden vejledning for materialets anvendelse end den, skriftstøberne gav i deres i det praktiske liv uigennemførlige tekniske kunster. I bogudstyrelsen ind* tog ornamenteringen ofte en dominerende plads, medens den løbende teksts typografiske gengivelse af den langt over* vejende del af fagets udøvere betragtedes som et nødvendigt onde, der maatte tages med.