Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

374 ORNAMENTERINGENS UDVIKLING fagets frembringelser. Medens renæssancetidens bevægelige ornamenttyper var ranke og kraftige, med bogskrifternes ka* rakter overensstemmende former, udviklede de følgende aar* hundreders typografiske prydmateriale sig efterhaanden til forkrøblede efterligninger af kobberstikkunstens spinkle fi* gurer, som i den typografiske gengivelse tilmed ofte mang« lede baade hoved og hale. Det typografiske forsiringsmateriale har siden da mange gange skiftet karakter, men forandringerne har endnu ikke højnet den almindelige forstaaelse af, hvor dette materiales anvendelse er paa sin plads. I det attende aarhundrede udvi* dedes barok* og rokokotidens dekorationselementer til ogsaa at omfatte nogle £a?adelignende former, som siden halsstarrigt har holdt sig i faget, og hvis fordærvelige indflydelse paa en fornuftig anvendt ornamentering endnu ikke helt er overvun= den. De ældste arkitekturlignende figurer fandt i øvrigt ikke stor anvendelse i bogudstyrelsen, da figurernes størrelse af sig selv forbød saa smaa sammenstillinger som bogformater« ne forlangte; derimod gjordes der udstrakt brug af dem som byggemateriale for datidens fantastiske tempelkompositioner om festdigte og lignende, Det nittende aarhundrede kan opvise mange faser i den typografiske ornamentering, men med undtagelse af de jæw ne række4ndfatninger har de ny tilkomne forsiringsformer lige saa lidt som de ovenfor omtalte været nogen værdifuld tilvækst. Efterligningerne af litografiens forsiringsmaader er endnu ikke helt forsvundne i den moderne ornamentering, visse af arkitekturens facade« og dekorationsformer heller ik== ke. Men foruden disse saa at sige faste ydre forsiringsformer kan det nittende aarhundredes sidste halvdel opvise mange moder i pynteri. Saavel franske som engelsk«amerikanske skriftstøbere har deres store andel i ansvaret for disse ud* væksters udbredelse, men de tyske skriftstøberes paagaaen* hed har dog haft den største indflydelse paa den endnu ikke helt ophævede fejle opfattelse af den typografiske ornamen» terings betydning. Begyndelsen til den periode, i hvilken tys pografisk ornamentering af faget selv blev ophøjet til kunst, skyldes indirekte den tyske kunstindustris lave standpunkt i aarene efter den fransk«tyske krig 1870—71. Tyskerne følte