Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
DEN TRELEDDEDE ORNAMENTERING
BORTMOTIVERNE er ikke omgivne af bund: de kan baade være løbende og retningsløse, men hyppigst for* mindskes de udefter. Bortfigurer har altid kunnet anvendes som selvstændige omramninger; hvis motiverne er løbende, kan omramningerne sammenstilles alene af figurerne, hvis de formindskes opefter, bør de derimod opfattes som en plante i vækst og maa som følge heraf ved roden fæstnes til en streg som bærende led. En saadan afslutning findes oftest paa selve figurerne. En særlig art bortmotiver er de fra litos grafien overførte stregornamenter, der i almindelighed fra et højt midtpunkt paa omramningens yderste led mere eller mindre stejlt skraaner ned mod hjørnernes vinkelspidser, hvor de ender i en spiral* eller krogdannet figur. Stregorna* menterne bestaar af højere og lavere, i de fleste tilfælde syrn* metriske figurer, naar de er bestemte til at benyttes som fort* sættende motiv, og usymmetriske, naar deres bestemmelse er at slutte bortfiguren ved hver af hjørnernes vinkelspidser. Stregornamenterne er sjældnere bestemte til alene at danne en bort; de enkelte figurer fjernes sædvanligvis mere eller min* dre fra hinanden ved indskudte glatte streger, hvis farvning stemmer med ornamenternes grundlinie. Stregornamenternes brug er allerede et tilbagelagt stadium; en nyere form, linie* forsiringerne, der, som navnet siger, mindre er tænkt som led i en selvstændig omramning end som pynteri omkring titels linier og titelgrupper, hører ogsaa til de hurtigt forladte mo« der i den typografiske ornamentik.
SØMMEN dannes af smaa ornamenter alene, af ornamenter og glatte streger i forening eller af forskellige stregmøn* stre. Hjørnefyldinger, der forbindes med hinanden med et glat stregmønster, hvis farvning stemmer overens med hjør* neornamentets grundlinie, er et meget benyttet motiv for sømmen, navnlig naar omramningens andre led dannes af glatte streger eller a£ ornamenter med lineare billeder. De samme elementer, som bruges til markering af sømmen, fin? der ogsaa anvendelse i større omramninger som beklædnings* materiel for baandet. De tre ornamentale hovedled maa nem= lig i mange tilfælde skilles fra hverandre ved indskudte mindre led, og disse dannes enten af streger alene, naar baan* det viser et uroligt billede, eller af streger og smaa fordrings»