Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRIHAANDSORNAMENTIK 383
løse ornamenter, naar baandet synes for smalt til omramnin* gens forholdsmæssige fylde i papirformatet.
MODERNE PRYDMATERIALE. Foruden de før næviv te bevægelige elementer, der altid vil være stammen i typografisk ornamentik, hvad enten det gælder de treleddede omramningsformer eller de anvendes enkeltvis uden eller med glatte streger som bærende tilvækst, findes der en mængde moderne prydmateriale, hvis vigtigste egenskaber er at være et let anvendeligt middel til typografisk ornamentering uden synderligt tidstab. Navnene paa dette moderne materiale er lige saa forskellige som formerne selv. Frihaandsornamenter, kunstnerlinier og baroklinier har alle den samme egenskab, den nemlig, at de i højere eller ringere grad afviger fra den rette linie og at stregerne fremtræder, som om de er trukne paa fri haand og med pensel. Den stærkeste modsætning til disse frembyder de hypermoderne kvadratiske ornamenter med udelukkende skarpt trukne stregbilleder; de kvadratiske former er vel nærmest tænkte som værende et godt middel til at afvæbne kritikken mod frihaandsornamenternes til det almindelige skriftmateriale lidet passende urolige former, men viser ofte kun, at den gyldne middelvej er vanskelig at finde.
Af andet moderne forsiringsmateriale maa ogsaa nævnes rammeformerne i en bestemt tidsperiodes stil (Louis^seize, Empire, Biedermayer); de indeholder kun faa figurer og skal sammenstilles uden brug af stregmønstre og andet hjælpe* materiel. For alle de sidst nævnte typografiske prydelser gæk der, at de imødekommer tidens fordringer; de er nemlig me* get lette at anvende og lader sig hurtig sammenstille, men de kan ikke som rækkesindfatningerne bestandig skabe af« veksling ved indbyrdes blanding, og virker snart kedelige ved deres ensformighed.
Vignetter og ornamentalt fyld er ogsaa en slags friorna« menter, der enten finder anvendelse som delvis udfyldning af tomme rum i satsbilleder, hvor teksten er for knap til pas* sende bedækning af papirfladen med det forhaandenværende typemateriale, eller som skillemærke mellem liniegrupper, hvor en streg vil falde igennem som fyld. Typografiske vig* netter bør udelukkende være byggede over motiver fra geo* metrien og planteriget; et fedt glinsende engleansigt eller et