Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

388 ORNAMENTERINGSTEKNIK grinende uhyre f. eks. kan ikke godt bringes i samklang med moderne reklametekst. STREGMATERIALET er ikke alene det fineste, men ogsaa det mest uundværlige element for typografisk omram* ning; et satsbillede, der for at være fuldkomment kun træn« ger til en begrænsningslinie indenfor papirranden, kan ved en forstandig valgt omramning af glatte stregbilleder forlenes med et uforgængeligt præg a£ fornemhed. Stregrammer er derimod ikke i stand til, saaledes som omramninger af typo* grafiske ornamenter, at dække over en del a£ skriftmaterialets ufuldkommenheder. Som selvstændigt ornamenteringsmates riale er de glatte stregmønstres anvendelighed derfor stærkt begrænset, men som beklædningsmateriale omkring ornament teringers hovedled har de den allerstørste betydning. Glatte stregmønstre kan bl. a. være et udmærket surrogat for orna= mentalt beklædningsmateriale, hvor dette foreligger i ufuld* stændige former; de tjener som dæmper af de figurale ele* menters svungne, slyngede og flettede linier og skaber fasthed paa steder, hvor der uden indskudte skarpt trukne linier vilde blive flimren og løshed i ornamenteringernes konstruktion. Et godt stregsystem er et udmærket arbejdsmateriale for den accidenssætter, der forstaar at begrænse sin ornamentale fantasi. a ORNAMENTERINGSTEKNIK S Den opgave, som sætteren skal løse ved den ornamentale udfyldning af rummet udenom en given titelsats, bestaar i at sammenstille en til skriftformernes karakter og større eller mindre kraftudfoldeh se passende omramning af forskellige stregmønstre alene, af streger og ornamentale figurer i forening eller af ornamenter alene. Den første betingelse for at kunne løse opgaven tib fredsstillende er, ikke at tabe af sigte, at tekstens gengivelse med hensyn til tydelighed og kraftudfoldelse paa de rette steder altid er hovedsagen, omramningen stedse det unders ordnede. For at opnaa absolut sikkerhed for, at tekstens gen* gi velse bliver hovedsagen, vil det være formaalstj enligt, før* end man paabegynder sammenstillingen af en omramning, at sætte de linier af, som bør være de største, kraftigste og