Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

STREGOMRAMNINGER 389 bredeste, og lægge disse til grund for omramningens størrelse og ornamentfigurernes mere eller mindre fremtrædende ka= rakter. Da det i mange tilfælde kan være vanskeligt efter satsen at bedømme ornamenteringens virkning paa papiret, vil det ogsaa være hensigtsmæssigt at sammenstille en lille prøveliste med det tænkte ornamenteringsmateriale og tage et aftryk heraf; viser virkningen sig ikke at være den, man har tænkt sig som passende til teksten, kan omramningen jo let ændres til den bliver efter ønske. STREGOMRAMNINGER. Den mest beskedne omramning er den enkelte streg; den anvendes i bogudstyrelsen kun som omramning omkring tekstkolumner paa mindre forma* ter. Ved større bogformater bruges den enkelte streg som prydmateriale kun, naar omramningen skal trykkes i en an* den farve end teksten. I slige enkle omramninger er der kun det at iagttage, at stregmønstrenes farvning ikke fremtræd der kraftigere end teksttypernes grundstreger og at mellem* rummet mellem tekst og omramning bliver mindst lige saa stort som det, der findes mellem de store titellinier i arbejd det _ I accidensarbejder forekommer omramninger med en enkelt streg fortrinsvis om mindre grupper og enkelte linier, der trænger til en tydeligere begrænsning end et lige* fremt mellemslag kan give. Endelig spiller den enkelte streg en stor rolle 1 annoncesats og andre reklamearbejder, hvor der maa tys til saa grove midler som overvældende fede stres ger for at fange læserens opmærksomhed for tekstindholdet. Omramning med to streger dannes enten af ensfarvede (se hosstaaende fig. 1—2) eller af to forskelligt farvede møn« stre (se hosstaaende fig. 3-4), og omramningens farvning bør under ingen omstændigheder i bogarbejder og i acci* densarbejder, som ikke tjener den groveste reklame, indtage en dominerende stilling lige overfor teksten. Om man ved