Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

390 STREGOMRAMNINGER omramninger, der sammenstilles af to forskelligt farvede streg« mønstre, skal have den kraftigste streg inderst eller yderst, maa bero paa særlige omstændigheder; sættes den kraftigste streg yderst, synes omramningen selvfølgelig større, end naar den anbringes inderst. Mellemrummet mellem stregerne i saa* danne omramninger maa ligeledes kun under særlige omstændigheder overskride en tekstlinies plads, men bør i de fleste tilfælde helst være mindre, og mellemrummet mellem S 6 7 8 omramning og tekst indrettes ligesom foran berørt, det vil sige: det maa være rigeligere end mellemrummet mellem stre* gerne og i intet tilfælde mindre end mellem ordene i den mulige største titellinie. Rammer, der dannes ved sammenstilling af tre stregmøn* stre, bør helst være af forskellig farvning (fig. 5 — 10), men store modsætninger i kraftudfoldelse har kun berettigelse i annoncesats og lignende; i alle andre arbejder bør omranv ningens fremtræden underordnes den givne tekst. Ens mel* lemslag mellem stregerne tager sig ogsaa kun ud, naar midt* stregen fremtræder som et baand, hvis størrelse og kraftucU foldelse dominerer hele omramningen, og udenfor grove reklamearbejder er saadanne stregarrangementer endda kun anbefalelsesværdige, naar den streg, der optræder som baand, trykkes i en anden farve end teksten (fig. 11 —12). I alle an« dre tilfælde fuldstændiggøres det indvendige modsætnings* forhold bedst ved vekslende mellemslag, £. eks. ved 8 punkter mellemslag i det ene, 4 punkter i det andet mellemrum (se