Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

STREGOMRAMNINGER 393 punkters kegler. Slige komplicerede hjørner gaar lettere og sikrere £ra haanden ved at sammenstille dem i vinkelhagen end ved at bygge dem op i skibet. Naar man ved udtælling efter arbejdsridset er klar over, hvilke stregstykker og udslut» ninger og hvor mange af hver slags, der er nødvendig, og har samlet det hele sammen paa arbejdspladsen, stilles alle hjørner sammen ved siden af hinanden i en passende stor vinkelhage. Efter fuldendelsen fugtes satsen let, hvorefter hjørnerne enkeltvis bringes paa plads i skibet og forbindes først da med de af omramningens længde« og breddestreger, af hvilke de er udvækster. For paa den lettest mulige maade at kunne benytte de samme streger til sammenstilling af omramninger og streg* længder i alle i typografisk praksis forekommende størrelser og former, har det siden midten af det foregaaende aarhun« drede været skik at lade fabrikanterne af typografisk mes* singmateriale udstykke stregmønstrene i bredder af meget forskellig udstrækning. Denne udstykning foretages paa grundlag af de samme principper, som siden Fourniers dage gælder for skriftkeglernes gradvise opbygning, nemlig ved mangfoldiggørelse af den for skriftsystemerne fastsatte enhed. I størrelserne 6—20 punkter (nonpareil til tekst) er den grad* vise stigning ligesom i typelegemerne 2 punkter eller 1 kvarts petit ad gangen, i de større bredder veksler stigningen fra 4 punkter eller 2 kvartpetit til 48 punkter eller 4 cicero. Ved sammenstillingen af stregmaterialet kommer resultatet af sam= menstykningerne saaledes altid til at stemme med et fuldt antal kvartpetit eller et lige antal punkter. Systematiske ud* stykninger i bredder paa et ulige antal punkter (3, 5, 7) er ikke almindelige i sætterierne, men der burde til alle stregs mønstre og til alle kegler altid findes et lille kvantum streg» stykker paa en ulige bredde. Dette udfyldende materiale i de systematiske stregesystemer skal ikke opfattes som et øn« skeligt tillæg for sættere, der har tilbøjelighed for eksperi* mentering med sammenstilling a£ fletværk og lignende incU viklede satskunster, men som et nødvendigt hjælpemiddel til dækning af hyppigt forekommende tekniske ufuldkom* menheder i sats med mange streger, f. eks. skematiske og tabellariske opstillinger og ikke mindst omramninger. Intet