Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
394
MATERIALETS UNØJAGTIGHEDER
satsmateriale, selv ikke det, der er grundlagt paa metermaa* let, kan nemlig være i absolut overensstemmelse med den enhed, af hvilken skriftsystemet opbygges. Typemetallets fors skellige procentindhold a£ grundstoffer, disses større og min« dre renhed og metallets uensartede ophedning ved skrifternes støbning giver en forskellig indskrumpning under afkølin* gen; kort og godt: typefladerne er ikke i matematisk over* ensstemmelse med hinanden, naar de kommer fra skriftstø« beren, og unøjagtighederne vokser stærkt efterhaanden som materialet udnyttes praktisk i sætterierne. Smuds og oksyd, fremkommen ved rester af de ætsende vædsker, med hvilke bogtrykfarver bortfjernes, grater paa fladerne efter aalestik og anden ublid behandling, og endelig temperaturens uens« artede indflydelse paa typelegemerne øger uoverensstemmeb serne med grundmaalet. I bogsats og anden sats uden mange streger har typematerialets tekniske ufuldkommenheder ingen synlig indvirkning paa arbejdets fremtræden, men i stregesats en saa meget desto større. Naar stregerne i en tabel eller i en omramning, hvortil bruges systematisk skaarne messing» streger, paa tryk aabenbarer større eller mindre ufuldkonv menheder i stregernes sammensætninger, og disse aabninger ikke skyldes lædering a£ stregbillederne ved skæringsflader* ne, kan sætteren ikke i alle tilfælde slaa sig til taals med, at satsens justering er i nøje overensstemmelse med det antal typografiske enheder, det skal omfatte, og at materialets tek= niske ufuldkommenheder af denne grund er ham uvedkorrv mende. En samvittighedsfuld sætter søger tværtimod at af« hjælpe manglerne ad uregulær vej. Hvis forskellen mellem typesatsen og stregerne er henved 2 punkter, som stregerne er kortere end det punktantal, udregningen giver, forlænges stregerne 2 punkter og typesatsen £aar paa passende steder en ekstrajustering med tilklippede papirstrimler. Men er for* skellen nærmere 1 punkt, som stregerne er for korte, kan man ofte hverken knibe i satsen eller udvide stregerne 2 punkter, uden at der paa andre steder fremkommer lige saa iøjnefaldende tekniske mangler i satsbilledet. Det er navnlig i det sidste tilfælde, at streger paa et ulige antal punkter i bredden er det rette hjælpemiddel til dækning af materialets unøjagtighed.