Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

STREGERS TEKNISKE BEHANDLING 395 Streger, hvis kegle er paa et ulige antal punkter (i, 3, 5), bør som regel i ligefremme omramninger sammenstykkes saa* ledes, at de alle kan gaa op i 2 punkters formatbredder uden unødvendig brug af stregstykker paa et ulige antal punkter. Dette vil sige, at to korresponderende sider af en omram* ning altid bør indeholde det samme punktantal i stregernes længderetning. I hosstaaende eksempler a og b med streger paa 1 punkts kegle bør streglængderne a, b og c i punktantal være i nøje overensstemmelse med de korresponderende si= delængder a1, b1 og c1. Ved streger, hvis kegle er paa et lige antal punkter (2, 4, 6), er det derimod uden indflydelse paa den tekniske regelrethed, om man f. eks. i en omramning med korslagte udløbere, saaledes som vist i eksemplet c, la* der stregerne krydse hinanden uregelmæssigt, da resultatet altid vil blive paa et lige antal punkter. Af skønhedshensyn bør omramningsformer med udløbere som i a og c dog kun udføres med stregmønstre, der helt eller til dels udfylder keg* len (halvfede, dobbeltfine og fede streger); med fine og stump* fine streger er slige rammeformer kun anbefalelsesværdige, naar skæringspunkterne dækkes af en retningsløs figur i be== skeden størrelse, £. eks. en cirkel, et punkt, en stjerne eller et kvadratisk ornament. Naar omramninger som b sammen* stilles med streglegemer paa større kegler (fra 2 punkter og opefter), er fræsede hjørner (gæringer), i modsætning til streg* legemer paa 1 punkts kegle, absolut nødvendige udenfor heb fede mønstre. Glatte og skraverede stregmønstre i forening med enkelte kraftige ornamentfigurer i hjørner og paa midten er et i den