Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398 ORNAMENTOMRAMNINGER
nyere tid meget stærkt benyttet fortrinligt materiale til kom* ponering af mere eller mindre fyldige omramninger om saa* danne accidensarbejder, som vel ikke forlanger de glatte streg* rammers stive fornemhed, men paa den anden side heller ikke gerne maa fremtræde med de typografiske ornamenters bro« gede flitter. Se prøverne side 396.
ORNAMENTRAMMER. Omramninger af typografiske ornamenter fremstilles i vore dage paa en lettere og simplere maade end blot for en snes aar siden. Skriftstøber* nes moderne materiale for dette øjemed er saaledes tegnet, at omramningerne kan sammenstilles uden noget hjælpemateriel (se eksemplerne side 384—86). De moderne serieindfatnin* gers særegne fortrin er en let og tidsbesparende Ornamente« ringsteknik, men da de ofte dominerer teksten, navnlig i smaa formater, og da de enkelte figurer kun lader sig anvende paa én maade, virker de efter £aa ganges brug irriterende ved deres kedsommelighed. Det mest fordelagtige omramnings* materiale maa søges mellem de almindelige række4ndfatnin= ger, i særdeleshed de retningsløse figurer (se side 399), der saavel alene som i forening med streger og ved at veksle med andre passende retningsløse figurer eller endelig ved at bruges som et enkelt led i en større ornamentering stadigt formaar at forny sig. Løbende motiver kan ligesom de fleste moderne seriesindfatninger kun anvendes paa én maade, og liste^indfatninger med forskelligt virkende figurer for de vands rette og de lodrette sider i omramninger byder heller ikke paa stor anvendelighed i sammenstillingerne. Typografiske ornament=omramninger bør, som flere gange forud berørt, være saa enkle som muligt; de skal kun være et supplement til satsbilledet, hvor et saadant tiltrænges, og der bør først og fremmest lægges vægt paa, at de ikke »siger noget«. Om» ramninger, der skal supplere den givne tekst, hører ikke ind under accidenssætterens, men under bildende kunstneres om« raade. Afvigelser fra den almindelige firkantede yderform, der er typografiens naturlige, har heller ingen betydning i ornamenteringerne, naar de kun lader sig fremstille ved hjælp af underfilede og af knipsede typelegemer, bøjede streger og lignende vold paa materialet, der gør det uanvendeligt til senere sammenstillinger.