Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ORNAMENTOMRAMNINGER 399 Til baandmotiver bør der helst vælges indfatningsfigurer, der er anbragte paa midten af keglen. Løbende ornamentfp gurer maa selvfølgelig altid stilles tæt sammen; retningsløse figurer, dog med undtagelse af saadanne, som er omgivne af tærnet, skraveret eller punkteret bund uden omsluttende linie paa alle fire sider, kan derimod fjernes mere eller min» dre fra hinanden. Mellemrummets størrelse bliver altid en skønssag. Et baand af løbende figurer, der skal ledsages af stregrammer, bør dog helst mellem ornament og den nær« mest følgende stregramme have et mellemrum, hvis størrelse nogenlunde afpasses efter de tomme rum inden i ornamentet. For retningsløse ornamenter, der kun fjernes lidt fra hinan« den, vil det ogsaa være heldigst at holde nogenlunde den samme afstand mellem streger og ornamenter som mellem ornamentfigurerne indbyrdes. Løbende ornamenter, som om< gives af tærnet, skraveret eller punkteret bund, maa ufravi* gelig foroven og forneden afsluttes med en streg tæt op til bunden, hvis en saadan afslutning ikke findes paa selve or* namentfigurerne. De græske mæanderformer, i daglig tale kaldet å la grécque, maa ogsaa over og under have en afslut* tende streg af nogenlunde samme tykkelse og farvning som selve det løbende ornament, og afstanden bliver saa vidt muligt i overensstemmelse med de tomme rum i figurerne. Se hosstaaende eksempler. Spiralformede ornamenter, der bestaar af to modsat løbende figurer, bør som baandmotiv heftes saaledes til hinanden, at de danner et bølgeformet billede. At sammenstille spiraler paa den maade, at de fra et midtpunkt udvikler sig i én retning til siderne, er imidlertid