Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

4io NODESYSTEMETS UDVIKLING Det aller nyeste paa nodefremstillingens omraade er kom« pliceret nodesats udført paa satsstøbningsmaskine. To tyske maskinsættere, Hartmann og Schimmel, forelagde for et par aar siden den Mergenthalerske sættemaskinfabrik i Berlin et sindrigt udtænkt forslag til fremstilling a£ al slags nodesats paa Linotype. Fabrikken optog planen, og i oktober 1913 før* tes den ud i praksis. Imødegaaelsen af de vanskeligheder, som selvfølgelig maa taarne sig op ved overførelsen fra haand* arbejde til mekanisk fremstilling a£ en saa kompliceret sats« art som nodesats, er lykkedes i overraskende grad. Den Breit* kopfske beregningsenhed, der passer storartet til princippet i satsstøbningsmaskinerne, naar det gælder opnaaelsen af nøjagtighed i enkelte skrifttegns stilling under hinanden, er bibeholdt. Nodesats paa maskine fremstilles ikke som haand« satsen, takt for takt, men akkordvis, og linierne strækker sig altsaa over saa mange nodesystemer og underlagt tekst, som matrisesamleren tillader. Skrift* og nodebilleder staar derfor ikke som sædvanligt lodret paa matrisestykkernes ene sides væg, men anbringes vandret. De støbte linier stilles selvføl* gelig ogsaa sammen som lodrette stave, det vil sige: omvendt af hvad der er tilfældet ved almindelig maskinsats. Hvorvidt maskinsats af denne art har nogen fremtid for sig, kan ikke siges nu, men sandsynligheden er ikke stor. Den typografiske nodesats har tidligere haft et temmelig stort virksomhedssomraade, idet den længe kun havde én konkurrent, den smukke, men noget kostbare nodestikning i kobber og zink. Nu for tiden er dette virksomheds*omraade betydeligt indskrænket, idet de nye reproduktionsmaader og litografien, som tidligere gav halvt udviskede noder med ujævne konturer, er naaede saa vidt frem, at de kan frem? stille nodetryk lige saa godt og betydeligt billigere end ty« pografien. Nodetryk med bevægelige typer finder nu i sær« deleshed anvendelse ved sangundervisningssmateriale og til teoretiske hjælpemidler, i hvilke den oplysende tekst er sides ordnet de musikalske eksempler. Fra dette felt vil det næppe saa let blive fordrevet, thi hverken nodegravørens punser eller litografens pen er i stand til at gengive den almindelige trykskrifts distinkte karakter og regelmæssige liniesinddeling saa fuldendt som typografien.