Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODESYSTEMETS UDVIKLING 409 node*materiel, hørende til én størrelse noder, kan vel sammen« stilles til en nodesats uden hjælp af andet udslutningsmateriel end nodegevierten, men foredrags« og tempobetegnelser over og under nodeplanet, saavel som underlagt sangtekst, der sættes med almindelige bogskrifter, vil kun i tilfælde af, at nodeplanets samlede højde udgør en tekst, kunne passes ind i nodesatsen uden sammenflikning med kortspaaner, papir* strimler og lignende. Det Breitkopfske beregningsprincip og de Breitkopfske størrelser for nodeplanet, tertia, tekst og dobbelmittel, er endnu almindelige i typografien. Indtil for et par aar siden har reformeringerne i Breitkopfs nodesystem kun været smaat* ferier, og ingen af disse har taget sigte paa det aller vigtigste, nodegeviertens ophævelse eller tillæmpning til de typografi* ske beregningsenheder, kvartpetiten og punktet. Enkelte nodes figurer er siden Breitkopfs dage forandrede, men ellers har reformeringerne enten været helt forfejlede eller uden særlig betydning. Omkring midten af det foregaaende aarhundrede indførte den franske skriftstøber Derriey messingstreger til nodeplanet, men disse har ikke i længden vist sig formaals* tjenlige, da de støbte nodetyper langt fra er i besiddelse af den samme modstandskraft som messingstregerne, og derfor efterhaanden bliver lavere. I aaret 1910 fremkom skriftstøberiet A. Numrich i Leipzig (nu gaaet op i det Bauerske Skriftstøberi i Frankfurt am Main) med en serie nodetyper, hvis beregningsenhed er det DidobBertholdske punkt. Det Numrichske nodesystem er en betydningsfuld reform af nodesatsen. Af de gamle nodes størrelser er kun tekst = 20 punkter bibeholdt, tertianoderne er bievne til 15 punkts og dobbeltmittelnoderne til 25 punkts noder. Nodegevierten er til dels opgiven. Nodeplanets streger er paa henholdsvis 3, 4 og 5 punkters kegle. Nodefigurernes tykkelse er ogsaa ansat i punkter, og nodehalse og taktstre* ger sammenstilles af messingstreger paa 1 punkt. Nodesatsen med Numrichske nodetyper gaar vel ikke hurtigere for sig end ved det Breitkopfske system, men beregningen bliver den samme som ved tabelsats med systematisk materiale, og alene derved er jo opnaaet betydelige tekniske og økono* miske fordele.