ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
NODESYSTEMETS UDVIKLING oo o ubeskaaren. De bekendte skriftstøbere, brødrene Enschedé i Haarlem, offentliggjorde nemlig omtrent samtidig et over de samme principper bygget system og fordrede for sig æren af atvære opfinderne; den herved opstaaede langvarige penne« fejde mellem Breitkopf og Enschedé endte resultatløs. Som bekendt er de sammenstykkede linier i nodeplanet de typografiske noders svageste side, idet de enkelte stykker let bliver stødte i kanten og derved giver et med større og min* dre mellemrum brudt liniesystem. Sideordnet med at gøre nodeskriften elegantere har bestræbelserne i sidste aarhundre* de især været rettede paa at faa gennemgaaende linier. Fransk* manden Eugéne Duverger satte noderne uden plan, tog en gipsmatrise af satsen, ridsede linierne med et særligt instru« ment i den ikke helt haarde masse og stereotyperede derefter formen. Resultatet var overraskende smukt, men fremgangs* maaden lagdes snart igen bort, dels fordi den var £or om= stændelig til at kunne finde almindelig anvendelse, og dels og særlig fordi ingen af efterlignerne evnede at naa Duver* gers glimrende teknik. Et forslag, W. Hasper i Karlsruhe og skriftstøberne Genzsch & Heyse i Hamborg i slutningen af trediverne fremkom med, nemlig ligesom ved de første typografiske noder at trykke linierne for sig, vandt neppe synderlig udbredelse. Det Breitkopfske nodesystems beregningsprincip hviler paa en særegen typografisk enhed, nodegevierten, hvis størrelse maaler en femtedel af nodeplanets højde. Nodegevierten er dog ikke det, man i almindelighed forstaar ved en typografisk enhed, idet den kun i én bestemt nodestørrelse er i overens« stemmelse med mangfoldiggørelsen af de sædvanlige typo* grafiske maalenheder, kvartpetiten i de ældre tyske skrift* systemer, og punktet i det DidobBertholdske system. Udgør de fem vandrette linier i nodeplanet en tekst = 10 kvartpetit eller 20 punkter i højden, er overensstemmelsen mellem node« gevierten og det sædvanlige typografiske materiale til stede, idet femtedelen af planet stemmer med en diamant = 2 kvart* petit eller 4 punkter. Udgør nodeplanets samlede højde de» imod en tertia eller en dobbelmittel, hvilke størrelser sammen med tekst er de almindelige, kan nodegevierten ikke gaa sammen med andet typografisk udslutnings*materiale. Alt