Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING 18 paa højre eller venstre side (■• •) 417 monier, hvor flere noder følger trinvis efter hinanden (c7). Fig. 13 kan baade bruges enkeltvis og i harmonier (c8), i sicU ste tilfælde dog kun i forening med fig. 15. Af bilinierne bruges fig. 17 og 18, a£ hvilke den første kun er paa en halvgevierts tykkelse, i grupper, hvor et fortegn af pladshensyn maa staa tæt paa en node med gennemstreget hoved. I slige tilfælde tager man det lukke« de hoved, der bruges paa systemets linier, og stiller fig. 17 eller af typen, alt eftersom noderne i den paagældende gruppe har halsene op* eller nedefter (c9)- Fig- 19 benyttes, naar i lig= nende tilfælde et tø, b eller t} skal foran en node, hvis hals tillige er gennemstreget (c10). Fig. 20 bruges til hele noder og alle andre nodeværdier, hvis halse vender bort fra node« planet (c1)- Endelig finder fig. 21—23 anvendelse i halvnoder og mindre værdier, hvis halse vender indefter nodeplanet (c11)- Brugen af halsene udenfor systemet forstaas af sig selv. Fig. 24, som kun har en halvgevierts tykkelse, anvendes saavel til forlængelse af halsene i de musikalske forsiringer, hvilke omtales senere, som til udfyldning i nodegrupper. Fig. 25 bruges i noder, som er forbundne ved hjælp af bjælker (c12). Fig. 26 er den normale halslængde for halve og fjerdedels noder (cIJ), medens fig. 27—29 benyttes til større og mindre nodegrupper, i hvilke halsene forlænges ud over det normale (b7 og c‘+). Kendetegnene for de nodestørrelser, hvis tidsværdi gaar under en fjerdedel af den hele node, er, som alt tidligere be* mærket, for alle enkeltstaaende nodeværdiers vedkommende de hakkelignende figurer, fanerne, i hvilke halsene ender og for node* gruppernes vedkommende de over= liggende eller nedhængende fede li« binder halsene sammen. Af faner til nier, bjælkerne, som sammensætning med halse og hoveder findes i alle node* systemer hosstaaende typer. el