Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

4i8 NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING Det gælder vel som en almindelig regel for musikskriften, at alle noder, som staar under den tredie linie i nodeplanet, vender halsene opefter, medens de noder, som staar paa og over den tredie systemlinie, har halsene nedefter; undtagelser fra denne regel kan dog ofte forekomme saavel i instrumental* som vokalmusik. Da fanerne imidlertid stedse skal pege samme vej, nemlig mod højre, kan man ikke danne dem ved atvende typerne med signaturen indefter, saaledes som f. eks. ved ho* veder og halse, men maa have forskellige figurer til opadstræ» bende og nedhængende noder med faner. Fig. 1 — 3 bruges til noder, som stræber opefter, fig. 4—6 til dem, der vender nech efter. Fig. 1 benyttes til ottendedele paa liniesystemet, og saa* fremt der ikke i nodekassen findes to og tre faner med til* hørende’systemlinier sammenstøbte paa én type — navnlig i ældre nodesystemer mangler disse figurer —, stiller man til sekstendedele og mindre værdier henholdsvis to eller flere faner ovenpaa hinanden (d1). Fig. 2 og 3 anvendes udenfor systemlinierne; den første sættes direkte paa nodehovedet og giver derved noden dens normale højde; den sidste kan i for« bindelsé med hals 25 bruges paa lignende maade til at danne ottendedele samt enten i forbindelse med hals 25 eller uden denne (alt eftersom noden staar paa en linie eller i et mel« lemrum) til at danne mindre nodeværdier ved at stilles over hverandre (d2), naar man ikke har flere faner uden system* linier sammenstøbte paa én type. Fig. T 2 ” ” 5 6 4—6 benyttes paa samme maade som fig. 1—3, men til noder, som hænger nedefter (cb og d4). Faner bruges mest til sangmusik, idet man her kun binder noder sammen i grupper, naar flere to* ner synges paa én stavelse.