Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

*o SKRIFTKARAKTERER INKUNABELTIDENS TYPEFORMER Missal“ eller Munkeskrift (lettres de forme). Benyttet i Gutenbergs 42«liniede Bibel af 1454. jEr n rniø multituUo jpCt tr ns tjoramænfi. JHfljaruit angrfuo tjni: ftanøaDrø Setnigotisk (lettres de som* me). Den øverste type er benyttet af Fust»Schöffer, den nederste er den hyp* pigst forekommende i det 15*16de aarhundredes tryk. “Johanne fiift dué*# (Setru (cfa £55 vt a rbirrø? baud mulru titn bcc i näreuocareläbozaueri. Sokbas cm ep bladienré vinlito inccflcrc S?b|6.ea Den ældste gennemførte Schwabachertype. Af Lu» cas Brandis’ plattyske ud* gave af Saxo. Lübeck 1483. tu gMtnmatieu&be poaa erfl in i>4t tøtine’rnbc na in bat bu i6 X)nbc infeolt batxanZbtafyiHw tnatttn eyn tønnmhyte genvejen v Albrecht Dürers Fraktur* type, Nürnberg 1531; den store linie er forbilledet for den senere kancelliskrift. ben cixf el mit £>em ein ßif? in bm punctm in5.b.S)amacfj feß ben arf cl mit bem ein 9 .burcfj tø.a4nøæ.fo $ øcmadjt. £> Nicolaus jENSONSTlnfiÅrvas skrifter,Venedig 1492. Den øverste er forbilledet for William Morris’ »Golden type«. N1COLAVS JENSON GA timer. Inde illa ueterü circa occulcandå ab har noftrorum temporü iadtatione d meliofi:mabgni:fupbi:maledici inquéc Den første Kursivskrift. Indført i typografien af Aldus Manutius, Venedig 1501. dolebamque, quod non, ut plerique putabaj. aduerfanum , aut obtreclatorem lauctum meta fed. fociunt potius} & confortem gloriofi labo amiferam. etenim, fi in leuiorum artium flu memoriae proditum efl, poet as nobiles poet an