Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

O NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING føres, eller de stilles foran de enkelte noder, og forhøjer eller fordyber i saa tilfælde kun det nodetrin, paa hvilket de staar, i en enkelt eller kun faa takter. I nodekassen findes hosstaa« I» |? ende kryds og be. Fig. 1 bruges 7 g saavel foran noder i systemets fire mellemrum som i alle bi» M i b v 123456 mellemrum (n1), medens fig. 2 finder anvendelse paa syste* mets første og femte linie samt foran noder paa bilinier (n2). Fig. 3 kan kun bruges til noder paa de tre mellemste system* linier (n3), ligesom fig. 4 udelukkende finder anvendelse foran noder i bimellemrum (n4), det første umiddelbart over systemet følgende dog undtaget, til hvilket fig. 5 benyttes (ns). Fig. 6 bruges foran noder i alle systemets mellemrum (n6), medens fig. 7 bruges paa femte systemlinie og foran noder paa bilinier (n7); endelig benyttes fig. 8 paa de fire første systemlinier (ns). Til betegnelse af tonearterne bruges alle figurer undtagen 5 og 7. De sammenstilles i hosstaaende orden. I musikstykker med akkompagnement, til hvilket noderne er skrevne efter basnøglen, maa sætteren lægge mærke til, at alle aflednings* tegnene foran i systemet staar to nodetrin lavere end i melo» dien, der altid skrives efter violin^nøglen (se prøven). Odur og a*moll har ingen fortegn. Tonarterne med 7 for* tegn forekommer yderst sjældent, fordi cis^dur og ais^moll