Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING
I nodekassen findes følgende tal paa én gevierts kegle og tykkelse: i23456780i»34*e De vandret gennem* stregede tal bruges til betegnelse af trioler og sekstoler, naar disse staar saaledes paa systemet, at tallet ogsaa kan faa plads
paa dette; i andet fald benyttes de almindelige tal. Disse sidste kan ogsaa anvendes til betegnelse a£ fingersætningen i musikskoler og indklamrede med streger som gentagelses« tegn over en sats’ slutningstakt, naar denne samtidig er op* takt til den foregaaende eller efterfølgende sats (u1). Tallene
* m f p r s z
1 234 5 6 7 8 9 to 11 12
21
W C
med skraa streger kaldes generalbas= eller kontrapunkttal; de forekommer kun i musikteoretiske skrifter.
Af hosstaaende tegn er fig. 1 et gentagelsestegn, som kom« mer til anvendelse, naar en sats, med udeladelse af en eller flere mellemliggende afdelinger, skal gentages. Tegnet stilles
udenfor systemet og lige over taktstregen, der gaar forud for satsen; slutningstakten i den sats, efter hvilken den tidligere gentages, har hyppigst ordene dal segno eller da capo dal segno (gentages fra tegnet) med kursiv under eller over sy« stemet (v1).
Fig. 2—21 er foredragsbetegnelser. Fig. 2, fermatet, sættes over noder eller pauser, som skal holdes vilkaarligt ud over deres egentlige værdi (v‘). Fig. 3 og 4 kaldes arpeggio= eller
CG
*