Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING I nodekassen findes følgende tal paa én gevierts kegle og tykkelse: i23456780i»34*e De vandret gennem* stregede tal bruges til betegnelse af trioler og sekstoler, naar disse staar saaledes paa systemet, at tallet ogsaa kan faa plads paa dette; i andet fald benyttes de almindelige tal. Disse sidste kan ogsaa anvendes til betegnelse a£ fingersætningen i musikskoler og indklamrede med streger som gentagelses« tegn over en sats’ slutningstakt, naar denne samtidig er op* takt til den foregaaende eller efterfølgende sats (u1). Tallene * m f p r s z 1 234 5 6 7 8 9 to 11 12 21 W C med skraa streger kaldes generalbas= eller kontrapunkttal; de forekommer kun i musikteoretiske skrifter. Af hosstaaende tegn er fig. 1 et gentagelsestegn, som kom« mer til anvendelse, naar en sats, med udeladelse af en eller flere mellemliggende afdelinger, skal gentages. Tegnet stilles udenfor systemet og lige over taktstregen, der gaar forud for satsen; slutningstakten i den sats, efter hvilken den tidligere gentages, har hyppigst ordene dal segno eller da capo dal segno (gentages fra tegnet) med kursiv under eller over sy« stemet (v1). Fig. 2—21 er foredragsbetegnelser. Fig. 2, fermatet, sættes over noder eller pauser, som skal holdes vilkaarligt ud over deres egentlige værdi (v‘). Fig. 3 og 4 kaldes arpeggio= eller CG *