Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

-r NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING harpetegnet; de stilles foran harmonier og betegner derved, at disse skal brydes i enkelte toner og følge umiddelbart efter hinanden, ligesom ved anslaget paa en harpe. Fig. 3 bruges paa systemet, fig. 4 udenfor dette (v2)- Fig- 5 angiver, at dæmperen paa pianoet skal aabnes, fig. 6 at den igen skal lukkes. Kursivbogstaverne fig. 7—12 bruges dels alene (fff, p, pp), dels blandede (pf, mp, mffz, sfz,fp, rfz); de sættes hyppigst under liniesystemet. Fig. 13 og 14 bruges over en* kelte noder; den første paa linierne og den anden udenfor systemet (v5)- Fig- 15—20 bruges over eller under grupper paa fra 3 til 10 gevierters udstrækning i bredden (v4), og fig. 21 sættes til fig. 19 eller 20, naar bredden overstiger 10 gevierter (vs). Fig. 13—21 kan alle stilles med signaturen ind* efter; vender spidsen mod venstre, kaldes tegnet crescendo, og betyder, at tonerne, over hvilke det staar, skal tiltage i styrke, vender spidsen mod højre, kaldes det decrescendo eller diminuendo, og betyder, at tonerne skal aftage i styrke. p e> p t- t r r -f- -e- - 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 's A -K -X 'J »Z ty ty ’5 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Alle øvrige i musikken forekommende foredragsbetegneb ser sættes af en lille kursivskrift. Tempobetegnelserne, f. eks. Moderato, Allegro, Vivace o. s. fr. sættes enten a£ en én grad større kursiv end den, der bruges til foredragsbetegnelserne, eller a£ en halvfed skrift; disse sidste staar altid over musik« stykkerne efter satsens første takt. De musikalske forsiringer, hvortil hører for= og efterslag, pralltriller, dobbeltslag, almindelige triller og kadenserne (x‘°),