Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING 437 antydes dels ved hosstaaende tegn, som sættes over hovecU noderne, dels med et fuldstændigt system mindre noder. De musikalske forsiringer har dels ingen egentlig tidsværdi, idet denne hyppigst tages fra hovedno* derne (x>-9), dels ~~ k m tv H w M m w 3 3456789 10 11 har de kun den halve eller endnu mindre værdi — alt efter hurtigheden, hvormed de skal udføres — end de almindelige noder (x10). Fig. 1 sættes over den node, paa hvilken der skal trilles (x1); naar der skal trilles paa flere noder, stilles fig. 2 efter og fortsættes til trillekædens slutning (x2). Fig. 3—5 kaldes mordent* eller dobbeltslagstegnet; det benyttes baade over noderne og mellem to nodeværdier (x5)- Fig- 3 er det hyp* pigst benyttede tegn, fig. 4 bruges af enkelte komponister, naar dobbeltslaget er omvendt, d. v. s. begynder fra neden, fig. 5 har tilslutning til hals. Krydset fig. 6 bruges i stedet fordet almindelige, naar mordenten falder paa halvtoner (x3)-Fig. 11 er et forældet mordenttegn, som nu kun benyttes i optryk af gammel musik, fordi det let forveksles med fig. 7—10, der er tegn for pralltrillen (x4). Tegnet for pralltrillen benyttes ogsaa som fortsættelsestegn. Sammenstillingen til disse figurer er den samme som tids ligere forklaret ved de store noder; nodehovederne fig. 6 og 8 samt afledningstegnene er paa en halvgevierts tykkelse, fig. 13 og 14 samt 32—41 paa en halvgevierts højde, hvorimod de øvrige figurer er 1—2 gevierter høje og brede. De noder, hvis faner er forsynede med en skraa accent, kaldes korte forslag.