Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODESATSENS TEKNIK 439 ikke i nodekassen), maa man ogsaa hoveder, gør man bilinierne paa 3 gevierters bredde og sæt= ter en streg paa en halv geviert til paa hver side af de nodes hoveder, der har ved* hængende streger eb ler som skal staa paa en bilinie. Benytter man halv* fede bilinier paa tre gevierter (som oftest findes saadanne dog bruge halvfede streger paa en halv geviert paa hver side af de nodehoveder, der staar paa en bilinie udenfor systemet (y8). Ellers bruger man almindelige stre* empier. y I optryk a£ gammel kirkemusik bruges den saakaldte brevis (fig. 19 og 20), der er lig to heb noder, til slutningstakten (y9); undertiden omsættes brevis i de nu brugelige koralnoder og indklamres med de lodrette streger (y‘°), der hører til de side 412 gengivne onøgler. OM NODESATSENS TEKNIK S ,Nodesætning ligner satsarbejder med tabellariske opstillinger deri, at det er en uomgængelig nødvendighed for opnaaelsen af et tilfreds« stillende resultat, at sætteren forud ved en omhyggelig ud* ført udtælling af nodefigurerne indpasser manuskriptet efter de givne typografiske formatbredder. En saadan forudberegn ning er saa meget mere nødvendig, som ændringer i nodesats, hvad tidstab angaar, langt overstiger andre komplicerede sats* arbejders korrigering, saafremt det fuldførte arbejde paa sam« me gang skal imødekomme brugernes forlangende om hen* sigtsmæssighed og den typografiske opfattelse af arbejdets udførelse i teknisk henseende. Kun ét af de eksisterende typografiske nodesystemer, det af A. Numrich i Leipzig for et par aar siden konstruerede, er i snævrere forstand grundet paa den DidotÆertholdske enhed. I alle øvrige typografiske nodesystemer er figurerne