Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

440 NODESATSENS TEKNIK indpassede i det system, som Breitkopf for halvandet hundre* de aar siden opfandt, og som hviler paa en kvadratisk enhed, nodegevierten, i hvilken alle musikalske figurer gaar op. Den egentlige nodesats kan sammenstilles med disse nodegevierter alene. Men umiddelbart under nodesatsen forekommer næsten altid tempi« og foredragsbetegnelser og ofte endda underlagt sangtekst til musikken, som skal udføres med kursiv eller ab mindelig bogskrift. Hvis nodegevierten er paa en vilkaarlig valgt kegle eller indrettet efter de forældede Frankfurter* og Leipzigersystemers tertia* og dobbelmittebkegler — hvilket endnu er ret almindeligt — vil nodegevierterne, der som før bemærket er en femtedel af hele nodeplanets kegle, ikke kuns ne passe med noget som helst andet typografisk system. Ar= bejder nodesætteren med et saadant ufuldkomment materiale, har han stadig den ulempe, at tempobetegnelser og underlagt tekst, der sættes med skrift paa trykkeriets almindelige sy« stem, kun ved uregulær justering kan bringes i samklang med nodesystemet. Enkelte skriftstøberes nyere nodesystemer er indrettede paa 15, 20 og 25 punkters kegler, nodegevierterne altsaa paa henholdsvis 3, 4 og 5 punkter af DidotÆertholds system. Det geviertsystem, hvormed denne artikels satseks« empier er udførte, er paa 4 punkter, og gaar derfor uden sammenflikning sammen med alt typografisk materiel paa DidotÆerthoIds system. Naar sætteren skal udtælle et manuskript med musikskrift, undersøger han først, hvor mange nodegevierter af den be* stemte kegle der kan gaa ind paa den givne formatbredde i cicero, og naar dette er gjort, iværksættes udtællingen efter følgende almindelige regler: Hvert enkelt liniesystem, som ikke staar i umiddelbar for* bindelse med et eller flere af de følgende — altsaa kun ved én« eller tostemmige sange uden akkompagnement, noder for stryge» og blæseinstrumenter, intervaløvelser og lignende elementære eksempler i musikskoler o. s. v. —, skal egentlig indledes med den lukkede taktstreg, der ogsaa slutter ethvert system, men for at indvinde den gevierts rum, typen andra* ger, er det, i alt fald her hjemme, blevet praksis at udelade taktstregen, naar nodenøglen gentages foran i linien i de føl* gende systemer. Se prøverne.