Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NODESATSENS TEKNIK
443
Første takt: nøgle 3, afledningstegn 1, mellemrum 1, takt* tegn 2, mellemrum 2, nodehoved 1, mellemrum 2, nodehoved 1, mellemrum 1 og taktstreg 1 geviert, i alt 15 gevierter, der altsaa noteres over taktstregen. Anden, tredie og Jjerde takt har hver 4 nodehoveder og 1 taktstreg, 2 mellemrum paa hver 1 geviert og 3 mellemrum paa 3 gevierter, i alt 16 gevierter i hver takt. I sidste takt er det ene nodehoved paa 1 ’/z, det andet paa 1 geviert; der er endvidere 2 taktstreger paa hver 1 geviert, 1 mellemrum paa 1, 1 paa 3 og 1 paa 2 gevierter. Til yderligere vejledning for forstaaelsen af denne udtælling betegner de smaa tal over systemet nodetypernes, tallene under systemet derimod mellemrummenes geviertbredde.
Den samlede sum af udtællingen bliver 73V2 geviert, men da den givne formatbredde kun er 60 gevierter, maa der kni» bes 13 V2 geviert paa mellemrummene. I dette tilfælde iværk«
O o m ’O
sættes indskrænkningen saaledes: mellemrummene efter takts tegnet og i nodegruppen i første takt reduceres hver 1 geviert, og dette noteres paa de paagældende steder af manuskriptet ved anbringelsen af et kryds, som vist paa prøven. I stedet for den almindelige taktstreg med fortsættende systemlinier paa begge sider bruges den lukkede, hvorved mellemrummet paa den venstre side af taktstregen — i ovenstaaende eks* empel betegnet med et nul — kan bortfalde. I anden takt knibes 1 geviert mellem de to noder, der vender halsene mod hinanden, ligesom der her ogsaa indvindes 1 geviert ved takt« stregens ombytning; disse og alle de følgende indskrænkning ger noteres ligeledes paa de paagældende steder. I tredie takt knibes 1 geviert ved hvert af de to første nodemellemrum og ved taktstregen. I fjerde takt knibes 1 geviert ved hvert af nodemellemrummene og ligeledes ved taktstregen, medens der i femte takt, hvor beregningen med hele gevierter brydes, i dette tilfælde (hvor der er knebet omtrent i hele linien) kni« bes ’/z geviert ved halvnoden; da den ene slutningsstreg af