Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

442 NODESATSENS TEKNIK (uanset om en saadan adskilles fra den følgende node ved en taktstreg), ved pavser o. s. v.; i enstemmig musik kan ogsaa knibes ved noder, værdien uanset, hvis halse gaar imod hinanden — den første nodes hals vender nedad, den andens opad — og der er en afstand af mindst 3 nodetrin mellem noderne; viser dette sig ikke at være tilstrækkeligt, knibes der paa mellemrummene ved de større værdier. Skal mellemrummene i linierne udspiles, gaas der frem i modsat orden: først spærres ved de større, sidst ved de min* dre nodeværdier. Man bør som regel kun knibe eller spærre hele gevierter mellem nodeværdierne. Enkelte undtagelser kan dog forekomme, naar f. eks formatet selv kræver en halv» geviert i linien, naar der forekommer halvnoder eller andre tegn, der gaar op i halvgevierter, eller naar man af skønheds* hensyn ikke vil gøre afstanden mellem lige store nodeværdier i samme takt forskellig. For øvrigt er det umuligt at fastslaa aldeles bestemte regler for afstanden mellem de forskellige nodeværdier, da praksis vil føre alt for mange undtagelser med sig. Det maa her, som ved accidenssætning, blive sætte* rens gode smag, der i mange tilfælde skal træffe det rette. Naar man beregner et nodemanuskript, vil det være prak= tisk for hver takt, der udtælles, med en blyant at notere det fortløbende geviertantal paa manuskriptet, som vist paa de hosstaaende prøver, thi derved faar sætteren ikke alene et klart overblik over, hvor meget der skal spærres eller knibes paa mellemrummene for at nodelinierne og formatbredden kan komme til at stemme overens, men bliver ogsaa derved sat i stand til at udføre overbygningen — saaledes kaldes alle tegn, dele af tegn og udslutninger til overhængende noder over sy« stemlinierne — førend noderne paa systemet sammenstilles. Tænker vi os, at ovenstaaende manuskript, fremstillet med tekstnoder, skal gaa ind paa en formatbredde af 20 cicero eller 60 gevierter, udføres beregningen saaledes: