Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Den tilsyneladende saa ligefremme elementære satsteknik har ydet sejgere mod* stand mod de tekniske hjælpe* midlers indtrængen end nogen anden af de særskilte virksomheder, af hvilke det samlede typografiske fag bestaar. Medens papirfabrikationen og tryk« teknikken allerede for hundrede aar siden og skriftstøbning gen for mere end en menneskealder siden delvis ændredes til maskinvirksomheder, har den elementære satsteknik ind* til omkring sidste aarhundredskifte holdt sig paa det stands punkt, den stod paa allerede i Gutenbergs tid. Det har dog ikke manglet paa forslag til fremme af typernes overførelse fra skriftkassens fag til vinkelhagen. Allerede ved det attende aarhundredes begyndelse fremkom der forslag om at benytte et system af logotyper, det vil sige: flere af de i kulturspro* gene hyppigst forekommende lydtegn anbragte paa ét types legeme, og bestræbelserne for at fremme satsteknikken paa dette grundlag er nu og da bleven fortsat lige til den nyeste tid. Skønt haandsætterens greb ved brugen af logotyper la« der sig ret betydeligt nedsætte i antal, fra en tiendedel til en fjerdedel efter logotypernes antal, er det alligevel bleven ved forsøgene, da de opnaaelige økonomiske fordele ved typer* nes samling i vinkelhagen igen gaar tabt ved satsens videre behandling. Efterhaanden som Fr. Kønigs opfindelse, cylinderhurtig* pressen, fortrængte den ældgamle haandpresseteknik, frem? stod naturligt den tanke, om det ikke ogsaa vilde være mu* ligt at konstruere mekaniske apparater, som formaaede at fremme den almindelige, forholdsvis langsomme sammenstil? ling af typerne. Der er i tidernes løb fremkommet forslag i hundredvis til mekaniske apparater, som tænktes at kunne forcere de støbte typers overførelse fra skriftkasse til vinkel* 29*