Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
454
LINOTYPEsMASKINEN
Thorne, støbeprocessen fra Westcott, og maaden, hvorpaa matrisernes vandring fra magasin til vinkelhage iværksættes, fra Hattersley, Kastenbein og mange andre af de nu for» ladte sættemaskinesprojekter med forud støbte bogtryktyper.
KsATSSTØBNINGSMASKINERM
Det bærende princip i vore dages me< (SBsSjssSj kaniske midler til fremstilling af sats« forme er som foran berørt typernes støbning i samme øjeblik, de skal benyttes til at sammenstille en sats med. Satsstøbnings« maskinerne er en sindrig, ad forskellige veje naaet intim for« ening af de ældre sættemaskiners og de moderne skriftstøbs ningsmaskiners funktioner. Grundmaterialet er matriser, der er prægede i messingplader eller messingstænger. I Linotype, Typograph og Monoline er matriselegemernes tykkelse nøje afpassede efter de enkelte skrifttegns udstrækning i bredden; i Monotype derimod indstilles typelegemernes forskellige tyk« kelser automatisk i støbeapparatet. Matrisernes graverings« dybde udføres fra staalstempler i en præcisions^slagpresse. Linotype, Typograph og Monoline fremstiller satsformene i udelelige liniestave, det vil sige: hver enkelt linie støbes i ét stykke som en liste af skriftmetal, hvis tykkelse er overens* stemmende med keglen for den vedkommende skrift, og hvis bredde og højde, de ophøjede skriftbilleder indbefattet heri, ligeledes svarer til henholdsvis formatbredde og papirhøjde. I Monotype dannes linierne ligesom ved almindelig haancU sats af enkelte typer, der automatisk fremstilles af maskinen paa grundlag af det af sætteren præparerede manuskript. Af de tre ovennævnte satsstøbningsmaskiner — Monoline fabrik keres ikke mere i Europa — findes flere modeller, men i den følgende oversigt er kun standardsudgaverne behandlede. LINOTYPE er ikke alene den ældste, men ogsaa den mest x fremskredne og mest udbredte a£ alle satsstøbningsma* skiner. Dens udviklingsmuligheder synes ubegrænsede, idet enhver ny udvidelse af maskinens brugbarhed kan ske ved opbygning i højden og som følge heraf ikke medfører gens nemgribende omformninger a£ ældre typers mekanik. Fra op* rindelig kun at kunne udføre sats af ét skriftsnit og paa én