ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
SATSSTØBNINGSMASKINER 453 Den ringe fremgang henimod opgavens praktiske løsning, som de hundreder af forskellige forslag havde bragt, maatte selvfølgelig hos fagfolk skabe mistillid til mekanisk satsfrem« bringelse med forud støbte typer, og man har nu tilstrækkelig erfaring for, at satsforme ved hjælp af mekaniske midler kun lader sig opnaa ved at flytte typernes fremstilling fra skrift« støberværkstedet ind i sætteriet. Typernes støbning og sats* formenes dannelse maa gaa haand i haand, og maskinsætte* ren maa have mere kendskab til mekanik og skriftstøbning end til elementær satsteknik, der desværre mere og mere re= duceres til en biting. Opfindelsen af det bærende princip i de moderne satsstøb* ningsmaskiner skyldes hverken et tilfælde eller en lykkelig indskydelse; det er resultatet af en genial mands ihærdige forsøg i forskellig retning, men alle hvilende paa den forud» sætning, at satsen skulde støbes. Der gik adskillige aar inden det lykkedes Mergenthaler at finde den endelige form for sin tanke. De første forsøg var endda vel langt til siden; han prøvede nemlig paa at danne en støbeform ved at præge staal* stempler enkeltvis i en blød masse, hvis hovedbestanddel var papir, og naar en hel side var præget, da at støbe fra den saaledes dannede matrise ved en stereotypiproces. Helt bort= set fra, at der ikke kunde ændres i en saadan trykform, sva« rede resultatet langt fra til de krav, der i vore dage stilles til en sats. Saa prøvede han paa at stille hele linier sammen af stempler og ved et jævnt tryk presse disse ned i papir« massen; denne fremgangsmaade forebyggede nogle af uregeb mæssighederne i den foregaaende metode, men forlangte, fors uden en meget indviklet mekanisme, et saa stort antal stempler af hvert enkelt skriftbillede, som der kunde blive brug for til dannelsen af én linie. Ved disse senere forsøg blev ma< trisen skaaret igennem efter prægningen og hver linie støbt for sig. Efter yderligere forsøg i samme retning fandt han endelig i benyttelsen af messingmatriser den rette form for satsstøbningsmaskinen Linotype. Det originale i Mergenthau lers maskine ligger i satsformens sammenstilling af messing* matriser, i udslutningsprincippet og i matrisernes kredsløb i maskinen. Linotypes andre funktioner er gentagelser fra æl= dre sættemaskineforsøg, aflæggeprincippet fra Sørensen og