Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LINOTYPEsMASKINEN
vekslen af skriftsnit afstemmes efter signaturens indsnit, hvilket udføres efter en skala=inddeling. Kontrolstiften tilla=
der derfor kun de matriser, der staar rigtig, og de, der hører til den skrift, der findes paa maskinen, at glide ind paa aflægge« stangen; en omvendt stillet matrise eller en matrise, der hører til en anden skrift, stand= ser aflæggeapparatets funktionering og for* hindrer derved fisk i magasinets matriser.
Fig. 2. Linotypematriser.
Udover matriselegemerne rager fire ører (fig. 2 o, b, h, l), hvis bestemmelse er at føre matriserne paa deres vandring fra magasinets kanaler til vinkelhagen, medens kanterne j paa ørerne o, h og l tillige fungerer som justeringslukke for den satte matriselinie; justeringskanterne paa ørerne, og da især den med o betegnede, maa under ingen som helst omstæiv dighed være det mindste bøjede eller blot skrabede, da bog* staverne i den støbte linie kun kan holde nøjagtig retning eller skriftlinie med hinanden, naar ørernes kanter er absolut
plane. Matriselegemernes ører er i alle almindeligt benyttede skrifter og skriftstørrelser lige store. Matriselegemerne skal, for at undgaa forøget gnidningsmodstand og deraf følgende langsommere faldhastighed, kun glide paa ørernes udvendige
smalside b og o, ikke med ørerne paa den modsatte side af matriselegemerne. Med renden f paa matrise* legemets ene store flade glider matrisen ved indgangen til aflæggeapparatet over et vippende staalstykke, den saakaldte næse, ind paa aflæggestangen, der kun i en nøje afstemt tidsfølge tilsteder de enkelte matriselege* mer adgang. Næsen holder alle matriselegemer, tykke saa vel som tynde, i den samme oprejste stilling og forhindrer derved, at en tynd matrise, som følger efter en tyk, skydes skævt ind paa aflæggestangen. Paa begge sider af matriselegemernes brede flader, umicU delbart op til de foran omtalte ører, er der en smal, lidt ophøjet kant (fig. 2 c/); denne kants bestemmelse er at være en tætningsflade for den udspilede matrise*
Fig- 5-Spatickile.
linie, idet den lukker linien lufttæt og derved forhindrer, at det flydende metal, der i støbningsøjeblikket med stor kraft presses mod matriserne, trænger ind mellem matriselegemer*