Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LINOTYPE*MASKINEN
457
nes flader. — Hvis disse kanter er rundede eller paa anden maade beskadigede, trænger skriftmetallet ind og skaber spie= ser mellem bogstaverne. Matriselegemerne ender foroven i et kileformet udsnit, hvis form og størrelse svarer til aflægge* stangens. Udsnittets kanter er forsynet med to gange syv lige overfor hinanden staaende spidse tænder (fig. 2 z), af hvilke altid et eller flere par paa de matriser, som skal sorteres i maskinens 92 kanaler, har en anden form (kombination) eller er udeladte. — Naar de til den givne kombination svarende riller paa aflæggestangen er afbrudt over den for matrisen bestemte magasinkanal, har matrisen intet holdepunkt mere, men falder af stangen og glider ned i den af magasinets 90 render, hvor den hører hjemme. Matriserne med kombination sorteres altsaa i maskinens matrisemagasin, matriserne uden kombination, det vil sige: hvor alle 14 tænder er til stede, er baandmatriser, som gennemløber hele aflæggestangen og derfra gennem et rør paa maskinens højre side glider ned i en lille kasse, der kun er bestemt for haandmatriser.
Spatiekilerne (fig. 3) erstatter samtidig satsens ordinære mellemrumstype og de smaa udslutninger, hvormed mellem* rummene mellem ordene i en haandsats udvides eller fors ringes under liniernes egalisering. Spatiekilerne bestaar af to i hinanden lagte kiler a£ forskellig længde, men med samme stigning. Kilernes smalsider er, for saa vidt de ligger over hinanden, parallele og lige tykke paa alle sider. Skyde« ren eller kilepladen (fig. 3 a), der griber ind i den lange kile (fig. 3 b), maa kunne bevæge sig let og frit op og ned; den er foroven forsynet med to fremstaaende ører (fig. 3 c), ved hvilke kilen under sætningen føres frem i vinkelhagen og efter støbningen hænges op i spatiekilernes magasin. Spatie* kilerne ender forneden i et bredt indsnit (fig. 3 d), hvis be* stemmelse er at holde kilerne oprejste under matriseliniernes sammenstilling.
Maskinsætterens operationsfelt er tangentbordet (fig. 4) med dettes 90 tangenter, der er fordelte paa bordet i 6 skraat* liggende rækker, hver indeholdende 15 tangenter. Hver en« kelt tangent (fig. 4 D) er selvfølgelig tydelig betegnet med det skrifttegn, der sættes i bevægelse fra magasin til vinkel« hage, naar tangenten trykkes ned. Af hensyn til den lettest