Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
458
LINOTYPE=MASKINEN
mulige overskuelighed er tangentbordets tangentknapper ind* delt i tre afdelinger, der hver har sine særegne kendetegn, de smaa bogstavers tangenter sorte hoveder med hvide skrift? tegn, de store bogstaver hvide knapper med sorte skrifttegn og tegn og tal blaa hoveder med sorte skrifttegn. Da en skriftkasse almindelig rummer 130 skrifttegn og udslutnings* typer, svarer de 90 tangenter kun til de hyppigst forekom* mende bogstavforbindelser. I en lille kasse ved siden af tan* gentbordet er de sjældnere benyttede matriser magasinerede, og herfra tager sætteren dem efter behov og stiller dem paa plads i vinkelhagen. Tangenten, der frigør de ordinære mel* lemrumstyper eller spatiekilerne fra deres magasin udfor de med glas dækkede ledningsrender, er anbragt paa tangent» bordets venstre side (fig. 4 J). Til indrykninger, udgangs* linier og til spatierede ord bruges særlige matriser uden ind« gravet skriftbillede, der ogsaa findes i magasinet og løsgives paa samme maade som matriserne med skrifttegn.
Maskinsætteren skal sidde saaledes foran tangentbordet, at han med begge hænder kan spænde over de fleste tan= genfer paa én gang. Manuskriptet er fastgjort paa en lille plade ovenover tangentbordet. — For hver gang en tangent berøres let, trækkes en udvekslingsmekanisme fra matrises magasinets nederste kant, og gennem den herved fremkomne aabning glider den paagældende matrise ud af sit leje i nw gasinet, styrter ned gennem en aaben kanal paa den endeløse og hurtig omdrejende rem (fig. 4 F), som fører alle matriser efter hinanden til samlerglæden eller vinkelhagen (fig. 4 G), i hvilken de i rækkefølge samles til en matriselinie. For paa samme tid at forhindre, at matriserne styrter ud over kanal og rem, og for at sætteren kan holde øje med matrisernes vandring, er kanalerne og den øverste del af remmen dæk* kede med et tykt stykke glas. Kanalerne er, som det ses af fig. 4, af forskellig længde og har form som rørene i en pan= fløjte, og remmens stilling er i overensstemmelse hermed. Alle matriser har som følge af kanalernes forskellige længde og remmens skraa stilling den samme vejlængde at tilbage« lægge, og kun naar kanaler eller matrisernes glideflader er klæbrige af olie eller smuds, kan det tilfælde indtræffe, at en senere frigjort matrise falder førend en tidligere frigjort.