Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

LINOTYPE*MASKINEN Mellem hvert ord trykkes der paa tangenten J (fig. 4) uden« for tangentbordets venstre side, hvorved en spatiekile fra ma« gasinet H gennem en smal skinne« vej falder ned i vinkelhagen. Naar matrise4inien tilnærmelsesvis har naaet den bredde, som samler*slæ* den er justeret til, hvilket automat tisk tilkendegives sætteren ved en med samlerslæden forbunden lille klokke, afsluttes det sidste ord, hvis det ved signalet ikke er fuldt, eller der tilføjes et nyt lille ord eller en del af et ord, saafremt der er saa megen plads til rest. Kan der ikke komme et ord eller en stavelse af et ord ind i linien, spiles rummene ved spatiekilerne ud med halvge* viert» eller spatiematriser, da slutte« 459 kilerne kun kan udspile linierne et Fig* 4. Linotypes vigtigste mekanismer, bestemt stykke. Samtidig med at sætteren, ved at trykke et haandtag paa tangentbordets højre side ned, sender den sammenstillede matriserække med til* Fig- 5-En linie Linotypematriser. hørende spatiekiler til støbning, kan han aflæse linien paa de indgraverede UW skrifttegn i matrisedegemernes ydre Mw smalside. I Öl Ved haandtagets nedtrykning fører en løfteindretning vinkelhagen med den sammenstillede matriselinie, der fastholdes af to smalle jernfingre, i vejret til elevatoren over støbehjulet, sænkes her« fra ned til støbehjulet og anbringes der af fingrene mellem to stærke jernkæber, hvis afstand fra hinanden kun kan udvides til den nøjagtige liniebredde. Pilene og de punkterede linier mellem H og G paa fig. 4 viser matriseliniens vandring fra elevator* slæden til den første elevator og derfra ned foran støbe* hjulet K. I samme øjeblik matriselinien er paa plads mellem