Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

460 z o H 3 w 3 > c« z: z z kæberne, drejer støbehjulet K sig en kvart omgang, hvorved støbeformens mund kommer lige ud for de indgraverede skriftbilleder (fig. 6 L). — Derefter gør støbehjulet en lille fremadgaaende bevægelse, ved hvilken matriseliniens neder« ste ører (fig. 2 o) optages af en rende, justeringsnoten, i støbe* formen; den første elevator løfter sig samtidig lidt i vejret, hvorved matriseliniens skriftlinie reguleres, idet justerings* ørerne trykkes ind mod støbeformens not. Umiddelbart her* efter presser en lineal spatiekilerne saa højt i vejret som af* standen mellem kæberne tillader, hvorved mellemrummene mellem ordene vil blive nøjagtig lige store. — Støbegryden Fig. 6. Linotypeliniens støbning. Fig. 7. Linotypelinierne i skibet. (fig. 6 M) med det ved gasbrænderen N smeltede skriftmetal lægger sig derefter fast mod støbeformens mund, medens pumpekolben O presser det flydende metal ind paa den luft* tæt sluttende matriserække. Efter fuldendt støbning, der kun tager et par sekunder, løsner støbehjulet K ved en tilbage« gaaende bevægelse linien fra matriserækken og gør derefter en trekvart omdrejning, under hvilken en bag støbehjulet anbragt solid kniv skraber det efter støbningen tilbageblik vende overskud af skriftmetal (graterne) bort og giver der* med Linotypelinien den nøjagtige papirhøjde. Støbeformen med den støbte linie føres derefter hen foran to lodret staa=> ende knive (fig. 7 5), støbehjulet gør atter en lille fremad* gaaende bevægelse og linien bliver ved den paa udstøders slæden P anbragte udstøder presset fra støbeformen gennem knivene til skibet (fig. 7 Q), hvor armen R skyder dem sammen.