Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TYPOGRAPH^MASKINEN ~O\ stængernes ører ned mod matriseanlæget (fig. 15 — 18:5) og derved regulere skriftlinien, lægger sig samtidig med fane« stangen op til matriselegemernes fod. Ved det andet slag paa den store tangent foregaar den automatiske udslutning, støb* ning, liniernes afpudsning og anbringelse i skibet ved en række afmaalte bevægelser. Spatieringenes firkantede aksler drejes rundt ved et drev og en tandstang, og da spatieringen nes tungespids hviler i en føringsrende, maa ringene følge spatieakslerne til ringenes koniske rande ikke kan komme videre, fordi rummet mellem endestykket og fanen er naaet. Samtidig trækker griberen matriselegemernes ører fast ned mod matriseanlæget, støbeformsholderen gaar i vejret og presser støbeformen med støbeaabningen lufttæt ind til den sluttede matriserække. Nu bevæger støbegryden sig fremad, lukker med støbemunden den gennem støbeformen gaaende aabning for typelegemet, hvorefter stemplet i grydens cylinder presser en straale flydende skriftmetal gennem støbemund og støbeinstrument ind paa matrisernes gravering. Maskinens forskellige mekanismer hviler nu et øjeblik, medens det ind* sprøjtede metal sætter sig. Naar metallet er stivnet, hvilket kun drejer sig om faa sekunder, da støbeformen afkøles ved at der stadigt rinder vand omkring den, gaar støbeforms* holder, griber og fanestang atter tilbage mod hvilestillingen; en plade bag støbeinstrumentet drives i vejret og trykker støbetappen, det er: det overskud af metal, der ved støbnin« gen stivner i støbemunden, fra typelegemets fod. Støbeforms« holderen med støbeinstrumentet ligger nu næsten vandret, en udstøderplade gaar gennem instrumentets støbeaabning og skyder den støbte linie lidt i vejret. Endelig fuldføres de avtomatiske bevægelser ved at en slæde med knive paa gængerne glider op over linien, skærer støbegraterne om* kring skriftbillederne bort, og tager ved sin tilbagegang li* nien med og støder den ud i skibet. Derefter lægger sætte* ren hele kurven, der afbalanceres ved en solid fjeder og en bøjet arm bag kurvens jernrammer, tilbage, hvorved den før» ste ramme ved sine to tapper løfter sig saa meget i vejret, at de tilbagevigende matrisestænger gaar fri af rammens gaffel* formede fanghager. Naar kurven atter stilles paa plads, gaar den første ramme igen ned og fanghagerne slutter som før