Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

MASKINSATS I PRAKSIS 47 1 SLUTNING. I de mere eller mindre skruede »fagligt do« kumenterede kendsgerninger«, hvormed satsstøbnings« maskinernes fænomenale praktiske egenskaber i fagskrifters annoncer og tekst udpyntes, spiller vendingerne om maskin« satsens tekniske overlegenhed lige overfor haandsatsen og det ved maskinerne opnaaelige klingende udbytte af hidtil uanet størrelse en fremtrædende rolle. I det praktiske liv og i sær* deleshed med henblik paa vore smaa forhold maa der tages mange forbehold mod disse paastande. Det er rigtigt nok, at satsstøbningsmaskinerne er i stand til at udføre mange sats* arter, man tidligere mente altid vilde være forbeholdt haand» satsteknikken, men interessante eksperimenter og nøgtern praksis er to forskellige ting, og de komplicerede prøver af satsstøbningsteknik, der jævnlig fremkommer, savner absolut føling med, hvad der særlig i vor tid er det aller vigtigste, nemlig om de svarer regning. Som praktisk sætteværktøj har satsstøbningsmaskinerne deres skarpt afgrænsede omraade, indenfor hvilket de byder brugerne reelle fordele. De har først og fremmest praktisk betydning for avistrykkerier og lignende bogtrykvirksomheder, hvis satsarter er de mest lige* fremme, og hvis typografiske krav til satsens tekniske og æstetiske egenskaber ikke stilles højere end til læselige af» tryk. Saafremt det arbejde, der i saadanne trykkerier udføres paa maskine, fra forfatterens eller korrektørens haand er lagt praktisk til rette for typografisk gengivelse ad mekanisk vej, vil en dygtig maskinsætter være i stand til at frembringe et tre til fire gange større kvantum sats end en dygtig og flittig haandsætter formaar det i samme tidsrum. Det opnaaelige store kvantum sats ved en enkelt mands arbejde betyder dog ikke overvældende store økonomiske fordele, da satsstøb* ningsmaskinernes daglige drift og fornyelser, forrentning og afskrivning kræver betydelig større summer, end fabrikkerne selv kalkulerer dem til. — I mindre trykkerier, hvor satsens fremstilling ad mekanisk vej ikke lader sig udføre rationelt, det vil sige: hvor arbejdet er af forskellig natur, og hvor en enkelt mand fungerer ved maskinen som mekaniker, skrift» støber, sætter og korrektør, svinder satsstøbningsmaskinernes ydeevne mere eller mindre ind. Stilles fordringerne til sat« sens kvalitet som model for godt bogtryk tilmed højt, kan