Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

472 MASKINSATS I PRAKSIS maskinsatsen blive dyrere eller i alt fald lige saa dyr som haandsatsen. Maskinsætteren har under produktionen saa mange ting at iagttage ved maskinens forskelligartede funk* tioner, at det for trykningens godhed aller vigtigste, støbnin* gens fejlfrihed, ofte overses. Maskinsats indeholder altid nu og da støbefejl i skriftbillederne, og disse bemærkes maaske først i revisionsaftrykket; er satsen fremstillet paa Monotype, lader de mangelfulde skriftbilleder sig let ombytte med andre, men er maskinsatsen udført i udelelige liniestave, maa alle linier, i hvilke der er støbefejl, sættes og støbes om. Har maskinen i det givne øjeblik en anden skrift inde og er indstillet til en anden formatbredde, koster omstøbningen ofte mere end den kalkulerede fortjeneste. Haandsats* teknikken vil altid kunne hævde sin overlegenhed lige overfor maskinsatsen i alt, hvad der kan henføres under begrebet typografi i ret for« stand, og vejen til rigdom gennem støbe* maskinerne gaar ufravigelig uden* om brugerne og ender i lom« merne hos dem, der bygger dette nye sætteværktøj.