Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MODERNISEREDE RENÆSSANCESNIT
39
dentlig opsigt; andre forlæggere forlangte nu og da deres bogtrykarbejder udstyrede paa lignende vis, og dette gav an* ledning til, at der i slutningen af halvtredserne fremkom en hel serie moderniseret old style roman eller mediæval med
LORENZ BENEDICT nyder fortjent Ry som den dygtigste danske Bogtrykker i det sekstende Aarhun-drede. Han har formentlig en Tid været Faktor hos Hans Vingaard. Som selvstændig Bogtrykker i Kjøben-havn virkede han fra 1573 til omkring 1588. Benedicts Trykarbejder udmærker sig ved en for Datidens danske Forhold usædvanlig Smag og Properhed i Udførelsen. Benedict trykte flere af Tycho Brahes Skrifter.
Fransk«hollandsk mediævaltype (Elzévirienne).
tilhørende kursiv. Det gik dog ikke saa glat med genindføre!* sen af den gamle stil. Først henimod en halv snes aar senere kom den nævnte serie til Tyskland, og der forløb endnu en halv snes aar inden skrifter i mediævalstil blev anset for at være en nødvendig bestanddel af et godt indrettet bogtryk* keris materiel.
For saa vidt de gamle antikvasnits ejendommeligheder ikke af hensyn til tidens smagsbegreber er alt for udviskede, ken*
CClilliam (Morris brugte i fin horte Virklbmbed fom Bogtrykker en Hntihvafhrift paa engelfk JVIittel Kegle og en lemigotisk Cype i to Grader, Cicero (Cbaucer type) og Certia (Crøy type). Skrifternes JSavne bidrører fra de Trykværker, til hvilke de førft blev anvendte. Morris tegnede felv Fine Skrifter efter forbilleder fra det femtende Harbundrede og bans Ven Gmery Cdalher fkar Stemplerne.
Efterligning af William Morris’ Chaucer type.
des stilen paa bogstavernes noget uregelmæssige tegning. For det meste er formerne aabne og brede, men enkelte falder dog udenfor reglen. Versaliernes skrafferinger rager kun lidt ud over grundstregerne og i de smaa bogstaver forbindes