Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

44 INDIFFERENTE SKRIFTSNIT haanden en vis orden i deres anvendelse. I typografisk pralo sis henregnes punktum (.), semikolon (;), kolon (:), udraabs* tegn (!), spørgsmaalstegn (?) og komma (,) til de egentlige skilletegn, bindetegn eller divis («), parenteser (), kritiske klammer [], tankestreg (—), anførselstegn eller gaaseøjne („») og endelig apostrof (’) til læsetegnene. Stjerne (*), kors (f) °g paragraftegn (§) stilles i klasse med læsetegnene. Alle de her nævnte tegn gaar ogsaa hos skriftstøberne under fæl= lesbetegnelsen punkturer. FRAKTUR, hvortil ogsaa henregnes schwabacher, gotisk, kancelli, midoline og mange moderne fantasiskrifter, in« deholder følgende typografiske alfabet: Versalier: Smaa bogstaver: a b c 0 e f g I) ij f (tn n o p q r f t ti v n> e p j æ ø Tal: Fremmede lyds og omlydstegn: Ligaturer: 1 2 34567890 ?lÖÜäÖÜd2l ff K iW Wfc d) cf Skille» og læsetegn: Fraktur^alfabetet adskiller sig fra antikvasalfabetet ved at 3 gælder baade som selvlyds* og medlydstegn, og at det har to former for s, det runde é, der benyttes som slutnings*, og det lange 1, der anvendes som begyndelsesbogstaver i sta= velser, hvilke henholdsvis slutter eller begynder med s. UcU over de ved omtalen af antikvasalfabetet nævnte ligaturer indeholder Fraktur II ft fF fl fl fif g (5 cf) cf, af hvilke de fem før* ste er almindelige sammenstøbte bogstaver, de sidste fem særlige tyske lydtegn. INDIFFERENTE SKRIFTSNIT. I den sidste snes aar er der i Tyskland fremkommet en mængde ny skriftsnit, frit korns ponerede af tyske kunstnere. Disse skrifter danner en særlig gruppe inden for de to hovedskriftarter, idet de er velmente forsøg paa at forene frakturens kantede og knækkede linier med den latinske skrifts svungne former. Da disse skrifter paa samme tid skal gælde for fraktur og antikva, indeholder deres typografiske alfabet baade de til frakturen hørende liga* turer og de til antikva hørende franske accenter.