Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SKRIFT OG SÆTTEREOL 55 og tager med en træs spaan nogle linier op af de for ét fag be« stemte typer, lader dem glide ned i den hule haand og derfra i en forvirret masse paa et stykke papir. Ved at strø typerne paa papir, løsnes en del blypartikler, som ellers vilde komme i fagene. Nu tager man en haandfuld typer i den hule haand og lader dem glide ned i faget, hvorved bogs staverne kommer til Sættereol med sættekasse. af ligge saaletJes> at de let kan gribes enkeltvis under sætningen. Fagene bør ikke fyldes for stærkt, da de ny, glatte typer let glider over i arv dre fag og derved skaber uorden i kassen. Skriftkassens opbevaringssted, naar den ikke er i brug, er skriftreolert, et fortil kommodelignende stel af fyrretræ med en skuffe, hvori sætteren kan opbevare manuskript, korreks turer og lignende, og fra 6—12 afdelte rum til indsætning af skriftkasser af samme størrelse. Skriftreolens overdel er enten et lukket skraaplan med en hældning af omkring 35 centi* meter eller en vandret flade med en skraa konsol af træ eller jern, som skrues fast til fladen. Naar kassen er stillet op paa reolen, maa den staa saa skraat, at sætteren med lethed kan række over de længst bortliggende fag. Ved gulvet bør reo* len være lukket paa alle sider, for at det tomme rum inden i denne ikke i tidens løb skal blive opholdssted for støv og snavs saavel som for alle de typer, der tabes. Typer springer eller glider nemlig temmelig langt fra det sted, hvor de først falder. Reolerne skal være saa høje, at en oprejst staaende mand af middelstørrelse har albuen i retning med sættekas* sens rand; sættere over middelhøjde maa have en sættekasse