ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
74 ORDFORKORTELSER foden af titler bruges kun, naar man trænger til en bredere slutningslinie end de arabiske tal kan give; de behøver ikke at ende med punktum. ORDFORKORTELSER eller abbreviationer er lige saa gamle som selve skriften. — Den absolut begrænsede plads for oldtidens indristninger paa stene, metalsager, træ* stave, voks* og lertavler og hvilke andre materialier, der ellers benyttedes, gjorde rigelig brug af forkortelser nødvendig. I middelalderens haandskrevne bøger var ordforkortelser i ab mindelighed ikke nødvendige, men skyldes klostei>boghancU lernes nærgaaende økonomi med papir og pergament. Ved hjælp af en statelig række latinske abbreviaturer, det vil sige: bogstaver, som ved tilføjede særegne kendingsmærker gjaldt for to eller flere skrifttegn, lod bøgernes omfang sig betyde* ligt indskrænke. Disse abbreviaturer gik over i typografien, da de ældste trykværker var nøje kopier a£ haandskrevne bøger. Efterhaanden som fremstillingen af bøger paa mo-derne sprog tiltog, indskrænkedes de latinske abbreviaturer, dels fordi kun enkelte af tegnene lod sig anvende, og dels fordi bogtrykkerne følte sig hemmede i deres virksomhed ved de mange skrifttegn. I al litteratur forekommer forkortede ord og vendinger, men i løbende sats uden videnskabelig eller teknisk særpræg er brugen stærkt begrænset, og kræver kun i ganske enkelte tilfælde særlige skrifttegn. I glat sats har ordforkortelser ingen berettigelse, da der ikke indvindes plads ved dem. Da betydningen af forkortede ord af nordisk oprindelse eller af laaneord, som helt er gledne ind i det daglige om« gangssprog, tydeligt fremgaar af sammenhængen med den øvrige tekst, behøver disse ingen nærmere udredning. I mang* foldige satsarbejder kan der imidlertid forekomme forkorte!* ser af fremmede ord vedrørende mønt, maal og vægt og in* ternationale vendinger, som ikke oversættes og derfor kræver visse forudsætninger for at kunne forstaas. Kun i bogarbej* der af streng videnskabelig karakter, som f. eks. kemi og matematik, bruges forkortelser i større omfang, men for dis* ses vedkommende henvises til de paagældende afsnit. — Da ikke alle forkortelser skal slutte med punktum bør dette ob* serveres i omstaaende liste.