Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

126 Metalloiderne. H y p o f o s f i t e r; Natriumsaltet fremstilles ved Kogning af gult Fosfor med Natriumhydroxydopløsning: 4 P + 3 NaOH + 3 H2O = 3 NaH2PO2 + PH3. Ved Processen dannes samtidig Fosforbrinte, der bortgaar luft- formig. Fosforbrinte, PH3, er en farveløs, ildelugtende, giftig Luftart, som i Modsætning til Ammoniak er uopløselig i Vand, og kun har svagt udviklede basiske Egenskaber. Den urene Fosforbrinte, som faas ved Kogning af gult Fosfor med Natron- lud, tændes af sig selv og brænder, naar den kommer i Berø- ring med atmosfærisk Luft. Strukturformler. Brintatomerne i Fosforbrinte, som er bundne direkte til Fosfor, besidder ikke sur Natur. Det ligger derfor nær at antage, at de Brintatomer i Fosforets Syrer, som ikke besidder sur Natur, men hører til Syreresten, ligeledes er direkte knyttede til Fosfor. Man kommer da til følgende Strukturformler for disse Syrer: H —O H—O-P=O H—O Fosforsyre, trebasisk. H H—O-P = O H— O Fosforsyrling, tobasisk. H H- P = O H—O Fosforundersyrling, enbasisk. Ved disse Strukturformler faar man en Forklaring paa de to sidste Syrers abnorme Basicitet. — Ifølge de ovenstaaende Formler er Fosforet i alle tre Syrer femgyldigt; derimod er dets Iltningsgrad i disse tre Forbindelser aftagende, som det fremgaar af Formlerne for de tilsvarende Anhydrider: p2o5 Fosforsyreanhydrid. p203 Fosforsyrlinganhydrid. P2O Fosforundersyrling- anhydrid, ubekendt. I Orto-, Py ro- og Metafosforsyre har Fosforet naturligvis samme Iltningsgrad, da disse Syrer alle svarer til samme An- hydrid, Fosforpentoxyd. Fosforets Halogenforbindelser. Fosfortriklorid, PC13, er en vandklar, flygtig Vædske, som man vinder ved at lede Klor hen over svagt opvarmet Fosfor