Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Salte. Baser. 9 at der findes netop dobbelt saa meget, idet Rumfangsforholdet mellem Brint og Ilt i Stoffet er som 1 til 1, medens det i Vand er som 2 til 1. Hvis et Stof indeholder Ilt og Brint i Rumfangs- forholdet 1 til 1, siger man, at det indeholder Hydroxyl, idet man ved Hydroxyl forstaar Ilt og Brint i dette Forhold. Vand kan opfattes som en Forbindelse af Brint og Hydroxyl. Det ovenfor omtalte faste Stof bestaar af Natrium og Hydroxyl, og det kaldes Natriumhydroxyd. - Natriumilte + Brint-Hydroxyl = Natrium-Hydroxyl. Vand. Natriumhydroxyd. Natriumhydroxyd dannes ogsaa, naar man kommer Na- trium i Vand, hvad der maa ske med stor Forsigtighed og med smaa Stykker ad Gangen, da Processen er meget voldsom. Ved Processen udvikles Halvdelen af Vandets Brint og erstattes med Natrium: Natrium + Brint-Hydroxyl = Brint + Natrium-Hydroxyl. • Vand. Natriumhydroxyd. En Hydroxy[forbindelse, som opløst i Vand reagerer ba- sisk, kaldes for en Base. De vigtigste i Vand opløselige Baser er: Kaliumhydroxyd, som bestaar af Kalium + Hydroxyl. Natriumhydroxyd, — — - Natrium + Hydroxyl. Kalciumhydroxyd, —— - Kalcium 4- Hydroxyl. Alle disse Baser er faste, hvide Stoffer. Opløsningerne af Kaliumhydroxyd og Natriumhydroxyd kaldes ofte for Kalilud og Natronlud, og Kalciumhydroxyd er velkendt under Navnet læsket Kalk. Den Rest (Baseresten), som i Basen er forbundet med Hy- droxyl, er sædvanlig et Metal. Vi har altsaa: Syre = Brint Syrerest; Salt = Metal + Syrerest; Base = Metal + Hydroxyl. I Ammoniakvand findes en Base, Ammoniumhydroxyd, hvis Baserest ikke er et Metal, men en Forbindelse af Kvælstof og Briiit (Ammonium).