Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mekaniske Blandinger. Rene Stoffer. Opløsninger.
13
ring. Herved forstaar man den Proces at si Stoffet gennem et
porøst Lag, hvis Porer er mindre end de faste Partikler. I al-
mindeligt Filtrerpapir, som bestaar af tæt sammenfiltrede Cellu-
losetrevler, er Porestørrelsen nogle Tusindedele Millimeter
(0,001—0,005 mm). Hvis den gennemløbne Vædske, Filtratet,
ikke løber klart (blankt) igennem et Filter, skyldes dette, at
Partiklerne er mindre end Filtrets Porer. Meget smaa Porer
findes i de Filtrerapparater af porøst Ler, som man bruger til
Frafiltrering af Bakterier. En hel anden Metode til Fraskil-
ning af smaa Partikler, som ofte benyttes med Fordel isteden-
for Filtrering, er Centrifugering, hvorved Smaapartiklerne
bringes til at samle sig forneden (f. Ex. Blodlegemerne i Blod)
eller foroven (f. Ex. Fedtkuglerne i Mælk).
Rene Stoffer. Naturligt Vand er ofte uklart paa Grund
af opslemmede Smaapartikler, men ved Filtrering kan man
vinde klart og ganske homogent Vand. Det filtrerede Vand er
dog endnu ikke rent i kemisk Forstand; thi ved Destillation
efterlader det en fast Rest i Destillationskolben (Kedelsten, Salt).
Det overdestillerede Vand efterlader ved gentagen Destillation
ingen saadan Rest, det er kemisk rent. Regnvand er destilleret
i Naturen, men det er som oftest forurenet under Nedfaldet og
derfor alligevel ikke helt rent.
Af et rent Stof fordrer vi, at det ved Destillation ikke maa
skilles i forskellige Stoffer, det maa ikke »fraktioneres« ved
Destillation. Det maa heller ikke fraktioneres ved Frysning,
men dét først stivnede skal være af samme Art som det sidst
stivnede. Hvis man fryser Havvand delvis, samler den ud-
skilte Is og smelter den for sig, vil man finde, at Smeltevandet
er langt ferskere end det oprindelige Vand, medens det ikke
frosne Vand er saltere end det oprindelige; Havvandet er altsaa
ved Frysningen blevet fraktioneret, det er ikke el rent Stof.
Ved et kemisk rent Stof forstaar man et homogent Stof, som
ikke fraktioneres ved at skifte Tilstandsform. Et rent Stof kan
enten være et Grundstof eller et sammensat Stof; i sidste Til-
fælde kaldes det for en kemisk Forbindelse.
Opløsninger. De homogene Stoffer, som fraktioneres ved
at skifte Tilstandsform, kaldes for homogene Blandinger eller
Opløsninger. Naar et Stof ved at blandes med et andet danner