Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
14 Atomteori. en homogen Blanding, en Opløsning, siger man, at Stofferne opløses i hinanden. Naar man ved Destillation vil undersøge,' om en Vædske er en Opløsning eller et rent Stof, har man en god Hjælp i 7'ermometret. Hvis Vædskens Kogepunkt stiger under Destil- lationen, viser dette, at Vædsken fraktioneres og altsaa er en Blanding. Hvis derimod Kogepunktet er konstant, tyder dette paa, at der ingen Fraktionering har fundet Sted, og at Stoflet er rent. Vand koger.som bekendt konstant ved 100" Cels. (ved 1 Atmosfæres Tryk). Naar man skal undersøge, om et fast Stof er rent, benytter man sædvanlig en Fremgangsmaade, som kaldes Omkrystalli- sation. Man opløser Stoffet i saa lidt varmt Vand (eller andet Opløsningsmiddel) som mulig og bringer ved Afkøling en Del af Stoffet til at udskille sig igen. Derpaa frafiltrerer man det udskilte, tørrer det og undersøger, om det har forandret Sam- mensætning eller Egenskaber (f. Ex. Smeltepunkt). Uforander- lige Egenskaber antyder Renhed, forandrede Egenskaber viser, at der er indtraadt en Fraktionering, og at Stoffet ikke har været rent. Ved Omkrystallisation ‘ kan man vise, at det Salt, som vindes ved Indtørring af Havvand, og det Raasuk- ker, som faas ved Indtørring af Sukkerroesaft, ikke er rene Stoffer; men ved selve Omkrystallisationen renses Stoflerne, og ved gentagne Omkrystallisationer kan man vinde kemisk rent Kogsalt og rent Sukker. Kaliumklorat, der anvendes til Fremstilling af Ilt, forandres ikke ved Omkrystallisation. Det er et rent Stof. Krystaller. Naar et Stof udskiller sig i fast Form af en Opløsning, voxer det sædvanlig ud til regelmæssig formede Smaastykker, begrænsede af plane Flader, de saakaldte Kry- staller. Deraf kommer Navnet Omkrystallisation for den oven- for omtalte Proces. En Krystal er ikke blot karakteriseret ved sin ydre Form, men ogsaa ved en indre Struktur. Dette viser sig blandt andet ved, at der er bestemte Retninger, i hvilke Krystallen lettest gaar itu. Herved faar krystallinske Stoffers Brud et andet Udseende end det muslede Brud, som man ken- der fra ukrystalliserede, »amorfe«, Stoffer som Glas og Flinte-