Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Atomteori.
en homogen Blanding, en Opløsning, siger man, at Stofferne
opløses i hinanden.
Naar man ved Destillation vil undersøge,' om en Vædske
er en Opløsning eller et rent Stof, har man en god Hjælp i
7'ermometret. Hvis Vædskens Kogepunkt stiger under Destil-
lationen, viser dette, at Vædsken fraktioneres og altsaa er en
Blanding. Hvis derimod Kogepunktet er konstant, tyder dette
paa, at der ingen Fraktionering har fundet Sted, og at Stoflet
er rent. Vand koger.som bekendt konstant ved 100" Cels.
(ved 1 Atmosfæres Tryk).
Naar man skal undersøge, om et fast Stof er rent, benytter
man sædvanlig en Fremgangsmaade, som kaldes Omkrystalli-
sation. Man opløser Stoffet i saa lidt varmt Vand (eller andet
Opløsningsmiddel) som mulig og bringer ved Afkøling en Del
af Stoffet til at udskille sig igen. Derpaa frafiltrerer man det
udskilte, tørrer det og undersøger, om det har forandret Sam-
mensætning eller Egenskaber (f. Ex. Smeltepunkt). Uforander-
lige Egenskaber antyder Renhed, forandrede Egenskaber viser,
at der er indtraadt en Fraktionering, og at Stoffet ikke har
været rent. Ved Omkrystallisation ‘ kan man vise, at det Salt,
som vindes ved Indtørring af Havvand, og det Raasuk-
ker, som faas ved Indtørring af Sukkerroesaft, ikke er rene
Stoffer; men ved selve Omkrystallisationen renses Stoflerne,
og ved gentagne Omkrystallisationer kan man vinde kemisk
rent Kogsalt og rent Sukker. Kaliumklorat, der anvendes til
Fremstilling af Ilt, forandres ikke ved Omkrystallisation. Det
er et rent Stof.
Krystaller. Naar et Stof udskiller sig i fast Form af en
Opløsning, voxer det sædvanlig ud til regelmæssig formede
Smaastykker, begrænsede af plane Flader, de saakaldte Kry-
staller. Deraf kommer Navnet Omkrystallisation for den oven-
for omtalte Proces. En Krystal er ikke blot karakteriseret ved
sin ydre Form, men ogsaa ved en indre Struktur. Dette viser
sig blandt andet ved, at der er bestemte Retninger, i hvilke
Krystallen lettest gaar itu. Herved faar krystallinske Stoffers
Brud et andet Udseende end det muslede Brud, som man ken-
der fra ukrystalliserede, »amorfe«, Stoffer som Glas og Flinte-