Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
18 Atomteori. siske Processer. Kaliumkloratets Spaltning ved Ophedning, Vandets Spaltning ved Elektrolyse, Brintens Fremstilling af Zink og Svovlsyre er Exempler paa kemiske Processer. Ved fysiske Processer kan man udvinde de Stoffer, som i Forvejen er tilstede i en Blanding, men ved kemiske Processer skaber man nye Stofarter. Naar man ved en kemisk Proces har dan- net en ny kemisk Forbindelse, er den sædvanlig forurenet med Udgangsmaterialerne eller med andre samtidig dannede Pro- dukter. Derfor maa den ved fysiske Processer som Destillation, Omkrystallisation, Filtrering skilles fra iblandede Urenheder for at vindes i ren Tilstand. At afgøre om en foreliggende Proces er kemisk eller fysisk, kan ofte være vanskelig. Saaledes kan Fordampninger, Smeltninger og navnlig Opløsningsprocesser være forbundne med Molekylforandringer og altsaa være kemiske Processer. Mængdeforholdene ved Dannelsen af Opløsninger. Mættede Opløsninger. Naar man undersøger, hvorledes Mængdeforholdene mellem Bestanddelene kan varieres i et sammensat Stof, viser der sig vigtige Forskelligheder mellem mekaniske Blandinger, Opløsninger og kemiske Forbindelser. En mekanisk Blanding af to Stoffer kan fremstilles i alle mu- lige Blandingsforhold, forudsat at Stofferne ikke paavirker hinanden kemisk eller opløses i hinanden. Naar man derimod prøver at lave Opløsninger af Natriumklorid (Salt) i Vand ved at ryste Saltet med Vand i forskellige Mængdeforhold i en lukket Flaske, vil man finde, at der er en Grænse for, hvor- meget Salt man kan faa opløst i en bestemt Vægtmængde Vand. Hvis man sætter mere end 36 Dele Salt til 100 Dele Vand, faar man ikke, selv ved nok saa lang Tids Rystning, alt Saltet i Opløsning. Opløsninger kan altsaa i Almindelig- . hed ikke fremstilles i alle mulige Mængdeforhold. En Opløs- ning, som ikke kan optage mere af et Stof ved Rystning der- med, kaldes for en mættet Opløsning. Sammensætningen af den mættede Opløsning af et rent Stof er uafhængig af, om man ryster Opløsningsmidlet med meget eller lidt af Stoffet,