Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Atomteori.
siske Processer. Kaliumkloratets Spaltning ved Ophedning,
Vandets Spaltning ved Elektrolyse, Brintens Fremstilling af
Zink og Svovlsyre er Exempler paa kemiske Processer. Ved
fysiske Processer kan man udvinde de Stoffer, som i Forvejen
er tilstede i en Blanding, men ved kemiske Processer skaber
man nye Stofarter. Naar man ved en kemisk Proces har dan-
net en ny kemisk Forbindelse, er den sædvanlig forurenet med
Udgangsmaterialerne eller med andre samtidig dannede Pro-
dukter. Derfor maa den ved fysiske Processer som Destillation,
Omkrystallisation, Filtrering skilles fra iblandede Urenheder
for at vindes i ren Tilstand.
At afgøre om en foreliggende Proces er kemisk eller
fysisk, kan ofte være vanskelig. Saaledes kan Fordampninger,
Smeltninger og navnlig Opløsningsprocesser være forbundne
med Molekylforandringer og altsaa være kemiske Processer.
Mængdeforholdene ved Dannelsen af Opløsninger.
Mættede Opløsninger. Naar man undersøger, hvorledes
Mængdeforholdene mellem Bestanddelene kan varieres i et
sammensat Stof, viser der sig vigtige Forskelligheder mellem
mekaniske Blandinger, Opløsninger og kemiske Forbindelser.
En mekanisk Blanding af to Stoffer kan fremstilles i alle mu-
lige Blandingsforhold, forudsat at Stofferne ikke paavirker
hinanden kemisk eller opløses i hinanden. Naar man derimod
prøver at lave Opløsninger af Natriumklorid (Salt) i Vand ved
at ryste Saltet med Vand i forskellige Mængdeforhold i en
lukket Flaske, vil man finde, at der er en Grænse for, hvor-
meget Salt man kan faa opløst i en bestemt Vægtmængde
Vand. Hvis man sætter mere end 36 Dele Salt til 100 Dele
Vand, faar man ikke, selv ved nok saa lang Tids Rystning,
alt Saltet i Opløsning. Opløsninger kan altsaa i Almindelig- .
hed ikke fremstilles i alle mulige Mængdeforhold. En Opløs-
ning, som ikke kan optage mere af et Stof ved Rystning der-
med, kaldes for en mættet Opløsning. Sammensætningen af
den mættede Opløsning af et rent Stof er uafhængig af, om
man ryster Opløsningsmidlet med meget eller lidt af Stoffet,