Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Frysepunktskurver og Kogepunktskurver. Krystalvand. 21 Opløsning være, naar den beskyttes mod udefra kommende Kim. Frysepunktskurver og Kogepunktskurver. Vand fry- ser til Is, naar man afkøler det under 0°, og fordamper, naar man opheder det over 100°. Paa ganske lignende Maade vil vandige Opløsninger udskille Is ved Afkøling under deres F rysepunkt og fordampe ved Ophedning over deres Kogepunkt. For vandige Opløsninger ligger Frysepunk- tet og Kogepunktet imidlertid ikke som for det rene Vand ved 0° og 100"; thi opløste Stoffer sænker Frysepunktet og for hø jer Kogepunktet. I Figur 1 er der indtegnet Kurver, der angiver, hvorledes Natriumkloridopløsningernes Frysepunkt og Koge- punkt forandrer sig med Koncentrationen af Natriumkloridet. Kurverne begynder forneden henholdsvis ved 0° og 100° og fortsættes opad, idet de fjærner sig lidt fra hinanden, indtil de naar Opløselighedskurven. Det er kun de Saltopløsninger, hvis Punkter ligger i Arealet, der begrænses af Grundlinien, Frysepunktskurven, Opløselighedskurven og Kogepunktskur- ven, som er stabile. Opløsninger overfor Opløselighedskurven vil være overmættede og vil, i hvert Fald ved Podning, udskille Salt. Opløsninger udenfor Frysepunktskurven vil, hvis de over- hovedet kan fremstilles, udskille Is paa mindste Foranledning (være underafkølede), og Opløsninger udenfor Kogepunktskur- ven vil, hvis de overhovedet kan fremstilles, paa ringe Foranled- ning explosionsagtigt afgive Damp (være overhedede). Krystalvand. De Krystaller, hvori et Stof udskiller sig af vandige Opløsninger, indeholder ofte kemisk bundet Vand, som først afgives ved Ophedning til højere Temperatur. Man kal- der dette Vandindhold for Krystalvand. Natriumsulfat ud- skiller sig under 32° med en stor Mængde Krystalvand, som det afgiver ved Opvarmning over 32° (Omdannelsestemperaturen). Opløselighedskurven under 32° angiver Opløseligheden af det krystalvandholdige Salt, og Opløselighedskurven over 32° an- giver Opløseligheden af det vandfri Salt. De to Kurvegrene sva- rer altsaa til to forskellige faste Stoffer, og det er derfor ganske naturligt, at de to Grene ikke gaar jævnt over i hinanden, men støder sammen i et Knæk (se Figur 2). Knækket i Natrium- kloridets Opløselighedskurve ved ca. 0° skyldes paa ganske til-