Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

22 Atomteori. svarende Vis, at Natriumkloridet under 0° udkrystalliserer med Krystalvand, som det afgiver ved Ophedning til ca. 0°. To forskellige Former af et fast Stof besidder altid forskellig Opløselig- hed undtagen ved Omdannelsestemperaturen, og den bestandige Form er den tungest opløselige. Luftarters Opløselighed. Den Mængde af en Luftart, som kan opløses i Vand, afhænger af Trykket, idet der opløses desto mere, jo større Luftartens Tryk (i Luftblandinger dens Partialtryk) er. Den Mængde, der opløses, voxer sædvanlig proportionalt med Trykket (Henrys Lov). Henrys Lov gælder for Iltens, Kvælstoffets og Kuldioxydets Opløselighed i Vand, men den gælder ikke for Klorbrintens Opløselighed i Vand. Ved at koge en Vædske i nogen Tid kan man fuldstændig ud- drive de Luftarter, der findes opløst i Vædsken, idet de vil fjærnes med de bortgaaende Dampe. Det er dog kun de Luft- arter, for hvilke Henrys Lov gælder, som paa denne Maade kan fjærnes. Udkogt Vand indeholder hverken Ilt, Kvælstof eller Kuldioxyd, men hvis Vandet har været forurenet med lidt Klorbrinte (Saltsyre), vil dette ikke være blevet fjærnet ved Udkogningen. Mængdeforholdene ved Dannelsen af kemiske Forbindelser. Loven om de konstante Proportioner. For kemiske For- bindelser er det karakteristisk, at de dannes efter ganske be- stemte Vægtforhold (Loven om de konstante Proportioner). Naar man f. Ex. blander Brint og Ilt sammen i vexlende Forhold og antænder Blandingen ved en elektrisk Gnist, dan- nes derved ikke Vand med vexlende Sammensætning, men det dannede Vand indeholder stedse 2 Rumfang Brint paa 1 Rum- fang Ilt. Det dannede Vand har denne Sammensætning, hvad enten man blander Luftarterne netop i dette Forhold, eller man tager stort Overskud af Ilt eller Brint, og efter Explosionen findes den overskydende Mængde af Ilten eller Brinten fri til- bage. Foruden Vand kender man et andet rent Stof, som er sammensat af Ilt og Brint, nemlig Brintoverilte. Det er en