PRIMITIV TREPANATION

 8 endog meget langt frem. Desværre er det ikke ogsaa nok til at vise os, i hvilket Omfang Fortidens primi- tive Saarlægekunst skyldes professionelle Saarlæger, og hvor meget af den der var almindelig Nødhjælp, udøvet af jevnt forstandige Mænd eller Kvinder uden særlig Uddannelse og Erfaring. Forholdet har vel sædvanligvis været det, at Folk, som tilfældigvis havde haft Lejlighed til at erfare og til at vise deres Om- givelser, at de sad inde med særlige Anlæg for Saar- lægekunsten, ganske naturligt søgte og fandt Lejlighed til yderligere Udvikling af disse Anlæg og derved i Aarenes Løb erhvervede sig en Øvelse, som gav dem større Sikkerhed og Dristighed end andre, men som dog endnu ikke kunde kaldes Uddannelse, for saavidt som man derved efter almindelig Sprogbrug forstaar det samme som planmæssig Oplæring. Hvorledes det end forholder sig hermed, saa er det sikkert nok, at Studiet af den primitive Saarlægekunst kaster et ejen- dommeligt Lys over Menneskeaandens Udviklings- historie. I Modsætning til den primitive Lægekunst, som i stor Udstrækning bygger paa Naturfolkenes Uvidenhed og Lettroenhed, støtter Saarlægekunsten sig til Realiteter. Den minder i meget om den gamle tyske Feltskærs ligesaa kortfattede som indholdsrige Regel: »Wo es spannt, da schneidet man — wo es spritzt, da bindet man«, og det er vel nok muligt, at en noget for haandfast Lydighed mod dette Fyndsprog har krævet adskillige Menneskeliv, men det var en Vare, der i ældre Tider var adskilligt mindre kostbar end nu, og den primitive Saarlægekunst var dog trods alt adskilligt mere værd end Hovedmassen af den